Danmark som Turistland

AARHUS AMT der bugter sig igennem de ret smalle Gader. Der er ingen Konduktør, men kun en Vognstyrer, der paa Forperronen kontrollerer Betalingen. Inde i Vog* nen er automatisk Bytteapparat. Nord for Aarhus og grænsende lige op til ßyen ligger Risskov. Den er 140 Tdr. Land stor og skæn# ket Byen af Dronning Margrete. Der er da rejst en Mindesten for vor navnkundigste Dronning paa en af Bakkerne ud imod Stranden. Igennem lange Tider var det en smuk Egeskov, men Bøgen fors Gammelt Hus i Vestergade, Aarhus. Fot. Hude. trængte efterhaanden de gamle Kæmper. Der findes endnu en Del anselige Ege, men hvis ikke Skovens Tilsyn og Styrelse i sidste Øjeblik opdager, at her er noget værdifuldt at værne om, saa vil ogsaa snart disse sidste Efterkommere af Dronningens gamle, stolte Træer forsvinde. De tynde Bøge skyder op tæt om, og den ene store, knudrede Gren efter den anden er visnet under Bøs genes nærgaaende Omfavs nelse. Der er en dejlig Spads seretur paa Bakkerne langs Stranden. Herfra ser man ikke blot ud over Møls og Helgenæs med det karaks teristiske Ellemandsbjerg i Midten, men man ser ogsaa Samsøs høje Nords vestkyst og i klart Vejr lidt af Tunø. Gamle Aars husianere har imidlertid ondt ved at glemme, hvor; meget smukkere her har været, før man begik den Vandalisme at nivellere de dristigt formede Skræn? ter og lægge Jernbanen til Grenaa paa Strandbred; den. Der er imidlertid vundet derved, at der er blevet en herlig Cyklesti langs Stranden; den er anlagt af Aarhus Bicykle Club (A. B. C.) og kun aaben for dennes Medlemmer. Skoven har en Ejendommelighed, der dog ikke altid er just behagelig. Tidligt i Foraaret dækkes Skovbunden som af et grønt Tæppe af Ramsløg. Paa en Tid, da der ellers intet grønt ses, virker det forfriskende og oplivende. De Tusinder af spidse, grønne Spirer haaner Pytter med Snesjap og snav* sede Isrester. Det er som et første, glædeligt Fors Borgmestergaarden, Aarhus. Fot. Zweidorff. aarstegn, at Livet er vaagnet paany. Men naar Var* men bliver stærkere, bliver ogsaa Ramsløgene mere anmassende. Saa fylder de Luften med deres kval* me Duft. Og i Maj, naar de pynter sig med nydes lige, stjerneformede, hvide Blomster, er de smukke at se paa, men fæle at gaa i Lugten af. Der kan paa en varm Majdag være en nederdrægtig Løgstank i Kisskov. Et Sagn beretter, at det var Spaniolerne, der i 1808 fyldte Skoven med Løg. De sad ude i Skoven — for? modentlig paa Ferdinandspladsen ved det bor# gerlige Skydeselskabs Pavillon — og spiste Bøf med mange Log, som de havde ført med hjemmefra. Saa tabte de nogle Løg, og de bredte sig saa vældigt, at næsten hele Skoven — undtagen Ferdinands* pladsen — er fuld af dem. Historien berettes endnu og finder vel ogsaa nogen Tiltro. 319