Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
AARHUS AMT Udenfor Risskov er der vokset et Villakvarter op. Der er Badehotel og en Mængde Sommervillaer. I de senere Aar har imidlertid en Del Aarhusianere indrettet sig paa at bo herude hele Aaret og saa tage ind til deres Arbejde i Byen hver Dag. Der er Jernbanestation ved Risskov; desuden gør den ud« mærkede Cyklesti langs Stranden Rejsen til kun en Sviptur. Syd for Aarhus strækker Marselisborgskovene sig med deres 600 Tdr. Land ud langs Kysten. De har faaet Navn efter Constantin Marselis, der fik Havreballegaard hævet til et Baroni. Nu ejes de af Byen, der har købt det gamle Gods af den tidligere Trafikminister Ingerslev. Gaarden Marselisborg er nedrevet, og i dens Sted er opført en Række Villaer foruden »Marselisborg højere Almenskole«. Navnet Varna Pavillon ved Aarhus. Fot Jørgen Jensen' »Marselisborg« er overs ført paa Kongeslottet iige uden for Skoven »Frihe? den«. En tidligere Ejer af Godset har opkaldt et Par af de kønneste Pletter efs ter nogle meget omtalte Steder under Krimkrigen, Fæstningen Silistria, som Russerne forgæves løb Storm imod, og Vestmagt ternes Lejr ved Varna. Det danske Varna er en dejlig Plet med høj Bøges skov og det aabne Hav udbredt foran. Her er en Pavillon, bygget efter Bon gen i Aarhus’ Vaaben, og der er Anløbsbro for de smaa Kystdampere, der især en Sommersøndag fø* rer Tusinder af Aarhusianere herud i den smukke Skov. Lidt længere mod Syd ligger Silistria med sine høje, skovbevoksede Skrænter ned mod den brede Strand. Her er en gammel Vandmølle, der i Sommermaanederne tjener som et mere folkeligt Traktørsted. Ogsaa her er Anløbsbro for Damps skibet. Ad en prægtig Spadseresti over Havbakkerne naaes Ørnereden. De skovdækkede, høje Bakker minder flere Steder om Nordskoven ved Silkeborg. Men det aabne Hav, der breder sig for Øjet, frister ikke til Sammenligning med de indelukkede Him; melbjergsøer. Her er en Friskhed og Skønhed, der ikke overgaaes af noget Sted i Landet. Man skal lede vidt for at finde noget, der overhovedet kan stilles ved Siden af den høje Bøgeskov, der dækker dristige Bakker og skarpe Kløfter i det stærkt ku? perede Terræn, og saa det straalende Hav, der bre? Aarhusbugten set fra Varna. Fot‘ Zweid°rfl‘ der sig for Øjet mellem Samsø og Helgenæs. Med en sund Bred, ikke en sur Fjordbred, der minder om Indsøen, men en ren, lys Strandbred, strækker Havet sig imellem 0 og Halvø, saa langt Øjet rækker. Ørnereden, det yderste Punkt, som de smaa Kystdampere fører Aarhusianerne ud til, er et af de smukkeste Steder ved Kysten. Fra den høje Bakke, hvorpaa Pavillonen ligger, er der atter en pragtfuld Udsigt. Paa faa Steder i vort Land viser den særlig danske Skønhed sig saa indtagende og frisk. Ved Løvspringstid, naar de høje Bøge kupler sig lysgrønt ved det stærkt blaa Hav, eller ved Sommertid, naar Skoven er stivere og morkere og Søen til Gengæld er meget lysere, eller om Efter# aaret med dets Farvepragt og den lette Dis over de fjerne Kyster, altid er der enestaaende smukt. Marselisborgskovene har ved Foraarstid den dej; 520