Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AARHUS AMT
Udenfor Risskov er der vokset et Villakvarter op.
Der er Badehotel og en Mængde Sommervillaer. I
de senere Aar har imidlertid en Del Aarhusianere
indrettet sig paa at bo herude hele Aaret og saa
tage ind til deres Arbejde i Byen hver Dag. Der er
Jernbanestation ved Risskov; desuden gør den ud«
mærkede Cyklesti langs Stranden Rejsen til kun en
Sviptur.
Syd for Aarhus strækker Marselisborgskovene
sig med deres 600 Tdr. Land ud langs Kysten. De
har faaet Navn efter Constantin Marselis, der fik
Havreballegaard hævet til et Baroni. Nu ejes de af
Byen, der har købt det gamle Gods af den tidligere
Trafikminister Ingerslev. Gaarden Marselisborg er
nedrevet, og i dens Sted er opført en Række Villaer
foruden »Marselisborg højere Almenskole«. Navnet
Varna Pavillon ved Aarhus. Fot Jørgen Jensen'
»Marselisborg« er overs
ført paa Kongeslottet iige
uden for Skoven »Frihe?
den«.
En tidligere Ejer af
Godset har opkaldt et Par
af de kønneste Pletter efs
ter nogle meget omtalte
Steder under Krimkrigen,
Fæstningen Silistria, som
Russerne forgæves løb
Storm imod, og Vestmagt
ternes Lejr ved Varna.
Det danske Varna er en
dejlig Plet med høj Bøges
skov og det aabne Hav
udbredt foran. Her er en
Pavillon, bygget efter Bon
gen i Aarhus’ Vaaben, og
der er Anløbsbro for de
smaa Kystdampere, der
især en Sommersøndag fø*
rer Tusinder af Aarhusianere herud i den smukke
Skov. Lidt længere mod Syd ligger Silistria med
sine høje, skovbevoksede Skrænter ned mod den
brede Strand. Her er en gammel Vandmølle, der i
Sommermaanederne tjener som et mere folkeligt
Traktørsted. Ogsaa her er Anløbsbro for Damps
skibet.
Ad en prægtig Spadseresti over Havbakkerne
naaes Ørnereden. De skovdækkede, høje Bakker
minder flere Steder om Nordskoven ved Silkeborg.
Men det aabne Hav, der breder sig for Øjet, frister
ikke til Sammenligning med de indelukkede Him;
melbjergsøer. Her er en Friskhed og Skønhed, der
ikke overgaaes af noget Sted i Landet. Man skal
lede vidt for at finde noget, der overhovedet kan
stilles ved Siden af den høje Bøgeskov, der dækker
dristige Bakker og skarpe Kløfter i det stærkt ku?
perede Terræn, og saa det straalende Hav, der bre?
Aarhusbugten set fra Varna. Fot‘ Zweid°rfl‘
der sig for Øjet mellem Samsø og Helgenæs. Med
en sund Bred, ikke en sur Fjordbred, der minder
om Indsøen, men en ren, lys Strandbred, strækker
Havet sig imellem 0 og Halvø, saa langt Øjet
rækker.
Ørnereden, det yderste Punkt, som de smaa
Kystdampere fører Aarhusianerne ud til, er et af
de smukkeste Steder ved Kysten. Fra den høje
Bakke, hvorpaa Pavillonen ligger, er der atter en
pragtfuld Udsigt. Paa faa Steder i vort Land viser
den særlig danske Skønhed sig saa indtagende og
frisk. Ved Løvspringstid, naar de høje Bøge kupler
sig lysgrønt ved det stærkt blaa Hav, eller ved
Sommertid, naar Skoven er stivere og morkere og
Søen til Gengæld er meget lysere, eller om Efter#
aaret med dets Farvepragt og den lette Dis over
de fjerne Kyster, altid er der enestaaende smukt.
Marselisborgskovene har ved Foraarstid den dej;
520