Danmark som Turistland

AARHUS AMT ligste Skovbund, blaa, hvide og gule Anemoner. Og de stive Løg, der behersker Risskov, har ikke vun== det Indpas her. Vest for Vejen til Havbakkerne ligger Skaade Villakvarter imellem høje, runde Banker med en storslaaet Udsigt over Skov og Sø. Hvor Marselisborg Skov ender, begynder Herre? gaarden Moesgaards Ejendomme. Ogsaa her er dejlig Skov og en bred, hyggelig Aa. Ude ved Skovs møllen er der en landlig Restauration. Og nede ved Stranden, hvor Aaen lø? ber ud, og det ferske og salte Vand modes, er der den dejligste Sandstrand? bred. Og saa atter en stor Skov, Fløj* strup Skov. Atter fører Landet en sval Bøgeskov lige ud til det friske Hav, som et af Nutidens bedste Minder om de gamle Tiders Danmark, da Skovene bredte sig langs vore Kyster. I en lille Vig midt for Skoven er en naturlig Havn med dybt Vand næsten lige ind til Stranden. En Søndag Eftermiddag om Sommeren kan Vigen være helt fuld af Sejlklubbernes Baade, der her har fundet den kønneste og hyggeligste An# kerplads. Syd for Fløjstrup Skov bliver Kysten bar og mindre venlig. Landgrunden strækker sig længere ud og tvinger Sejs lerne bort fra Kysten. Ved Norsminde, hvor Kysing Nor har Forbindelse med Havet, lig? ger en lille Fiskerhavn med stenede Grunde paa Siden. Syd for Noret bliver Skrænterne højere, ind* til de atter synker ned og efterhaanden gaar over i smaa Klitter. Her ligger frit og friskt Saksild Bade; hotel med sin brede, rene Sandstrandbred og den lyse Forstrand. I Havstokken er det fine, vaade Sand banket fast og haardt af Bølgeslaget, saa det danner en god Cyklesti. Her er Vandet ypperligt, friskt og salt, og her er god Adgang til ganske fortrinlige Katte# gatsbade. Snart skifter Stranden igen, og man nærmer sig Skoven ved Hov. Havbunden dækkes af Tang og Sten, og Vandet bliver mørkt og mindre levende indenfor den store Grund, Hov Røn. Et smalt bugs tet Sejlløb fører ind til Havnen ved Hov. Det er en lille Havn, delt i to Dele af en Tværbro, og den inderste Del er meget lav, kun brugelig for smaa Fra Aaen ved Moesgaard. Fot- Hartz. Baade. Tæt ved Havnen ligger Hov Pakhus, en tos etages Bygning, der er let kendelig langt ude fra Søen og gør god Tjeneste som Sømærke. Byen er lille med Jernbanestation (Endestation for Hads—Ning Herreders Bane), Gæstgivergaard og Afholdshjem og Baadebyggeri. Kirken er byg# get i den romanske Tid af Kampesten. Men senere Ombygninger har næsten udslettet dens oprinde« lige Præg. I den senere Middelalder er Taarnet op# ført med Spidsbue ind til Skibet af Munkesten. Kysten trækker sig nu tilbage i Sydvest. Lidt inde i Landet ligger Hovedgaarden Gersdorffslund med over 600 Tdr. Land Skov. Her strækker Ravnskov sig langs Kysten. Landet løber derefter ud i en Halvø, Gyllingnæs. Her er Forstranden meget lav, og Søgrunden strækker sig langt ud. Syd for Gyllingnæs strækker Horsens Fjord sig lige i Vest. I Indløbet til Fjorden ligger de to Øer, Alrø og Hjarnø. Sejlløbet gaar imidlertid syd om Hjarnø. Alro er en meget hyggelig lille 0 med frugtbare Jorder. Mod Øst er der Va? dested, hvor man i nogenledes Lavvan# de kan køre over til Gyllingnæs. Og mod Nord er der Færgeforbindelse med Fastlandet. Stranden er her lav og klæ* get, og Passagerer, der vil den Vej, maa i Almindelighed bæres paa en stærk Mands Ryg ud til Færgebaaden. Paa Sydspidsen er der en Dampskibsbro, og en lille Dampbaad bringer her Fors bindelse med Horsens. Øen med sine knap 300 Indbyggere danner en lille Kommune for sig. Og den udmærker sig, foruden ved sin Venlighed og Hygge, ved at være saa at sige tørlagt. Der findes ingen Be* værtning, hvor der udskænkes nogen Form af Spiritus. Og saa udmærker den sig ved sine store Mængder af Harer, der sidder som tamme Kaniner ved Vejkanterne og kigger fre* deligt og frygtløst efter den Spadserende. Deres Liv er heller ikke i stor Fare; de fanges og udføres le# vende, hvpd der er en ikke helt ringe Indtægtskilde for Øens Befolkning. Alrø er et lille Land for sig selv, her kender alle hverandre, og man er kun sjældent udsat for nogen Indvandring. Befolkningen er gennemgaaende ret velstillet, og den Besøgende, der har Held til at 321