Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AARHUS AMT
slippe indenfor Kredsen, vil ikke blot møde stor
Gæstfrihed, men ogsaa faa en hyggelig Følelse af,
at han er optaget i et sluttet Selskab.
Øen skal imidlertid helst besøges fra Søsiden
Det gælder iøvrigt om hele Kysten. Det er dejligt
at vandre inde paa Stranden og se udover Vandet.
Men det er endnu bedre at se Kysten ude fra Søen.
Herfra synes ogsaa de smaa Øer en lys Sommer«
dag ganske henrivende.
Har man et Fartøj, saa man selv kan befordre
sig til de danske Smaaøer — hvorved Landets Skøns
hed forst rigtig kommer til sin Ret — bør man og*
saa aflægge et lille Besøg paa Endelave. Øen er en
Del større end Alrø, men ikke saa smilende. Den
har en lille, ikke ret dyb Havn ved Enden af en
lang Dæmning. Landgrunden strækker sig langt ud
i Nordvest fra Øens nordlige Del. Den nordlige
Arm ender i »Øverste Ende«, og den vestlige i
Slotskirken, Skanderborg.
Fot. Zweidorff.
»Kloben«. De to Arme
er omtrent tre Kvartmil
lange, medens Bredden vel
er en Kvartmil. Den nord-
østlige Del er Hede, ellers
er Jorden ret frugtbar.
Endelave har været be?
boet allerede i Oldtiden.
Den har i Danmarks
Trængselstid sammen med
Samsø været i Grev Gerts
Eje. Siden har den været
under Biskopperne i Aar;
hus. Derefter har den væ«
ret paa forskellige Hæn*
der, været købt og solgt,
indtil omsider Fæstegaar*
dene gik over til Selvejens
dom. En forholdsvis stor
Del af Øens Befolkning er
Fiskere og Søfolk.
En tredie 0, der er værd
at gæste, er Tunø. Paa
Vejen dertil fra Aarhus vil
man maaske faa Øje paa
den hvide og røde, tærne*
de Baake paa Mejlflak, og
kommer man i Nærheden
af den en tidlig Sommers
morgen især i lidt urolig
Sø, kan man finde den
tørre Sandgrund saa tæt
besat af Sælhunde som et
Kirketag af Krager. Ved
Tunøs Vestpynt er der ucU
mærket Ankerplads. Des*
uden er der paa Østsiden
en god lille Havn, der i den
yderste Del har Vand nok.
Urup, Peder Skrams gamle Gaard. Fot. H. Hermansen.
Tunø er en venlig og meget smuk 0. En Som»
merdag med hojt Vejr kan den lille 0, favnet af
det friske Hav, synes een ganske fortryllende. Man
vandrer imellem frodige Marker op til en af Bak>
kerne, hvorfra man ser over det meste af Øen. I
Vest har man Jyllands vidtstrakte Kyst, og i Øst
det nordlige Samsøs høje Banker. Eller man ser
over imod Tunø Knob, der som en lang, meget
srnal Sandø lige stikker Ryggen op over Vandflo?
den og bærer Marinens Skydeskiver og Stænger.
Tæt ved Tunø Havn ligger en lille, gammeldags
hyggelig By, hvor Fyrtaarnet maa tjene som Kirke«
taarn. Oppe fra det er der en prægtig Udsigt over
hele Øen.
Fra Tunø Havn kan man let gæste den nærlig?
gende store 0, Samsø. Fra Nordspidsen, Issehoved
til Liushage, er der 3% Mil. Nordlandet forbindes
med Sydlandet ved en smal Tange. Løber man ind
i den lidt trange Maarup Havn, har man let Ad«
gang til de prægtige Bakkekæder, der fylder Nords
landet. Herfra er en god Spaseretur til Stavns Fjord.
322