Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
AARHUS AMT slippe indenfor Kredsen, vil ikke blot møde stor Gæstfrihed, men ogsaa faa en hyggelig Følelse af, at han er optaget i et sluttet Selskab. Øen skal imidlertid helst besøges fra Søsiden Det gælder iøvrigt om hele Kysten. Det er dejligt at vandre inde paa Stranden og se udover Vandet. Men det er endnu bedre at se Kysten ude fra Søen. Herfra synes ogsaa de smaa Øer en lys Sommer« dag ganske henrivende. Har man et Fartøj, saa man selv kan befordre sig til de danske Smaaøer — hvorved Landets Skøns hed forst rigtig kommer til sin Ret — bør man og* saa aflægge et lille Besøg paa Endelave. Øen er en Del større end Alrø, men ikke saa smilende. Den har en lille, ikke ret dyb Havn ved Enden af en lang Dæmning. Landgrunden strækker sig langt ud i Nordvest fra Øens nordlige Del. Den nordlige Arm ender i »Øverste Ende«, og den vestlige i Slotskirken, Skanderborg. Fot. Zweidorff. »Kloben«. De to Arme er omtrent tre Kvartmil lange, medens Bredden vel er en Kvartmil. Den nord- østlige Del er Hede, ellers er Jorden ret frugtbar. Endelave har været be? boet allerede i Oldtiden. Den har i Danmarks Trængselstid sammen med Samsø været i Grev Gerts Eje. Siden har den været under Biskopperne i Aar; hus. Derefter har den væ« ret paa forskellige Hæn* der, været købt og solgt, indtil omsider Fæstegaar* dene gik over til Selvejens dom. En forholdsvis stor Del af Øens Befolkning er Fiskere og Søfolk. En tredie 0, der er værd at gæste, er Tunø. Paa Vejen dertil fra Aarhus vil man maaske faa Øje paa den hvide og røde, tærne* de Baake paa Mejlflak, og kommer man i Nærheden af den en tidlig Sommers morgen især i lidt urolig Sø, kan man finde den tørre Sandgrund saa tæt besat af Sælhunde som et Kirketag af Krager. Ved Tunøs Vestpynt er der ucU mærket Ankerplads. Des* uden er der paa Østsiden en god lille Havn, der i den yderste Del har Vand nok. Urup, Peder Skrams gamle Gaard. Fot. H. Hermansen. Tunø er en venlig og meget smuk 0. En Som» merdag med hojt Vejr kan den lille 0, favnet af det friske Hav, synes een ganske fortryllende. Man vandrer imellem frodige Marker op til en af Bak> kerne, hvorfra man ser over det meste af Øen. I Vest har man Jyllands vidtstrakte Kyst, og i Øst det nordlige Samsøs høje Banker. Eller man ser over imod Tunø Knob, der som en lang, meget srnal Sandø lige stikker Ryggen op over Vandflo? den og bærer Marinens Skydeskiver og Stænger. Tæt ved Tunø Havn ligger en lille, gammeldags hyggelig By, hvor Fyrtaarnet maa tjene som Kirke« taarn. Oppe fra det er der en prægtig Udsigt over hele Øen. Fra Tunø Havn kan man let gæste den nærlig? gende store 0, Samsø. Fra Nordspidsen, Issehoved til Liushage, er der 3% Mil. Nordlandet forbindes med Sydlandet ved en smal Tange. Løber man ind i den lidt trange Maarup Havn, har man let Ad« gang til de prægtige Bakkekæder, der fylder Nords landet. Herfra er en god Spaseretur til Stavns Fjord. 322