Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AARHUS AMT
Torvet. Der er smukke Spadseregange, og fra Baks
kerne, f. Eks. den saakaldte Møllebakke, er der en
udmærket Udsigt. I klart Vejr ser man herfra
Fyns Kyst.
Vest for Byen ligger Herregaarden Rathlousdal
med sin gamle kønne Have og Dyrehave.
Fra Odder er der Bane til Horsens. Der er dog
ogsaa god Landevej for en smuk Cykletur. Vejen
er bakket; især hvor den nærmer
sig Vandet og der er Udsigt over Hor*
sens Fjord, er der meget smukt. Det
er et udpræget jysk Landskab med
brede, anselige Bakker og vide Udsig*
ter.
En anden Tur, der ligeledes kan gøs
res med Jernbane eller Cykle fra Aar«
hus, er til Hammel. Det er ogsaa en
købstadagtig By, omtrent halv saa stor
som Odder. En lille halv Times Gang
fra Byen ligger Landets største Grevs
skab, Frijsenborg, med sin store Park
og herlige Skove.
Amtet er egentlig delt i to Dele: gi.
Aarhus og gi. Skanderborg Amter. Og
det er ikke blot i administrativ Hense*
ende, at der er to Brændpunktet. Det
er der i høj Grad, naar man ser hen til
Landets Natur. Der er Aarhus med
det friske Hav og de frodige Skove
langs Kysten. Og der er Silkeborg med
sine skovkransede stille Søer. Skønhe*
den er saa forskellig i de to Yderpunk?
ter, at man ikke fristes til at sammenligne dem eb
ler hæve den ene paa den andens Bekost;
ning.
Allerede ved Skanderborg faar man det første
Indtryk af F.gnen. Her har vi den store Sø: Byens
største Skønhed. Byen strækker sig langs Søen, væs
sentlig med een lang, bred Gade. Ved Enden af
den er Kirken, der er bleven staaende som en Rest
fra det gamle Slot. Her var det, Kong Valdemar
fik Bud fra sin døende Dronning i Ribe.
Kongen han stander paa Højenlofts Bro,
og ser han ud saa vide.
Og her stod mange Aar efter Erik Clippings
Dronning og saa den liden Smaadreng komme
sprængende for at melde sin Herres Død i Finde*
Udsigt over Jeksendalen. Fot. Jørgen Jensen.
nip. Her har sikkert ogsaa været værd at bo. Der
har været baade Vand og Skov nok, og Hoved#
vejen gik lige forbi Slottet.
Nu er der tilbage af fordums Herlighed en lille
køn Skov, Dyrehaven. Udenfor den i Søen ligger
den skovbevoksede lille Holm, Æbelø.
Vi har nu naaet det yderste af den lange Perles
snor af skønne Søer og pragtfulde Udsigter. Herfra
har man de sammenhængende Vande, og har man
en lille Baad, kan man sejle til Mossø og derfra til
Silkeborg. Man kommer rigtignok til at hale sit Fars
tøj over en Dæmning to Steder, baade ved Fuld*
bro Mølle og Ry Mølle. Men man faar ogsaa noget
for Ulejligheden. Sejladsen i den store, friske Mos?
sø er nok værd at tage med. Og Turen fra Ry St.
til Silkeborg er vel nok den smukkeste Indsø? og
Flodrejse, man kan foretage sig her i
vort Land.
Den kan selvfølgelig foretages med
Damper. Rejser man til Ry St., kan
man derfra med en lille Dampbaad tage
til Himmelbjerget. Det er en dejlig
Tur igennem den bugtede Allingaa.
Imidlertid er Spadsereturen her ogsaa
smuk og ejendommelig. Man vil straks
glæde sig over den Mangfoldighed og
rige Afveksling, der er i Skovene. Her
er alle Slags Løvtræer og Naaletræer,
der blander sig med stor Vilkaarlig?
hed. Her er Enebærbusken med sine
tusinde Former, lige saa mange som
der er Buske. Snart er den skaalfors
met, hul i Midten med høje Rande, el-
ler den strækker sig op som en spids
Pyramide, saa er den takket med det
ene Taarn ved Siden af det andet. Og
her er Birken, altid nydelig og sirlig,
med sit Tøj i Orden, selvom Stammen
er gammel og rynket og mosset. Her
er Bøge, ikke nær saa velvoksne og
glatte i Stammerne som i Skovene ved Aarhus. De
har kæmpet haardere for Tilværelsen. Men de er
bleven ejendommelige og forskellige derved. Hver
har sit Præg og sin Historie. Hver har sine Pukler
og Klumper at slæbe paa som Minde om svundne
Dages Oplevelser.
Og som de enkelte Træer synes præget hver af
sine Oplevelser, saa er hele Skoven fuld af indivi?
324