Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
AARHUS AMT Torvet. Der er smukke Spadseregange, og fra Baks kerne, f. Eks. den saakaldte Møllebakke, er der en udmærket Udsigt. I klart Vejr ser man herfra Fyns Kyst. Vest for Byen ligger Herregaarden Rathlousdal med sin gamle kønne Have og Dyrehave. Fra Odder er der Bane til Horsens. Der er dog ogsaa god Landevej for en smuk Cykletur. Vejen er bakket; især hvor den nærmer sig Vandet og der er Udsigt over Hor* sens Fjord, er der meget smukt. Det er et udpræget jysk Landskab med brede, anselige Bakker og vide Udsig* ter. En anden Tur, der ligeledes kan gøs res med Jernbane eller Cykle fra Aar« hus, er til Hammel. Det er ogsaa en købstadagtig By, omtrent halv saa stor som Odder. En lille halv Times Gang fra Byen ligger Landets største Grevs skab, Frijsenborg, med sin store Park og herlige Skove. Amtet er egentlig delt i to Dele: gi. Aarhus og gi. Skanderborg Amter. Og det er ikke blot i administrativ Hense* ende, at der er to Brændpunktet. Det er der i høj Grad, naar man ser hen til Landets Natur. Der er Aarhus med det friske Hav og de frodige Skove langs Kysten. Og der er Silkeborg med sine skovkransede stille Søer. Skønhe* den er saa forskellig i de to Yderpunk? ter, at man ikke fristes til at sammenligne dem eb ler hæve den ene paa den andens Bekost; ning. Allerede ved Skanderborg faar man det første Indtryk af F.gnen. Her har vi den store Sø: Byens største Skønhed. Byen strækker sig langs Søen, væs sentlig med een lang, bred Gade. Ved Enden af den er Kirken, der er bleven staaende som en Rest fra det gamle Slot. Her var det, Kong Valdemar fik Bud fra sin døende Dronning i Ribe. Kongen han stander paa Højenlofts Bro, og ser han ud saa vide. Og her stod mange Aar efter Erik Clippings Dronning og saa den liden Smaadreng komme sprængende for at melde sin Herres Død i Finde* Udsigt over Jeksendalen. Fot. Jørgen Jensen. nip. Her har sikkert ogsaa været værd at bo. Der har været baade Vand og Skov nok, og Hoved# vejen gik lige forbi Slottet. Nu er der tilbage af fordums Herlighed en lille køn Skov, Dyrehaven. Udenfor den i Søen ligger den skovbevoksede lille Holm, Æbelø. Vi har nu naaet det yderste af den lange Perles snor af skønne Søer og pragtfulde Udsigter. Herfra har man de sammenhængende Vande, og har man en lille Baad, kan man sejle til Mossø og derfra til Silkeborg. Man kommer rigtignok til at hale sit Fars tøj over en Dæmning to Steder, baade ved Fuld* bro Mølle og Ry Mølle. Men man faar ogsaa noget for Ulejligheden. Sejladsen i den store, friske Mos? sø er nok værd at tage med. Og Turen fra Ry St. til Silkeborg er vel nok den smukkeste Indsø? og Flodrejse, man kan foretage sig her i vort Land. Den kan selvfølgelig foretages med Damper. Rejser man til Ry St., kan man derfra med en lille Dampbaad tage til Himmelbjerget. Det er en dejlig Tur igennem den bugtede Allingaa. Imidlertid er Spadsereturen her ogsaa smuk og ejendommelig. Man vil straks glæde sig over den Mangfoldighed og rige Afveksling, der er i Skovene. Her er alle Slags Løvtræer og Naaletræer, der blander sig med stor Vilkaarlig? hed. Her er Enebærbusken med sine tusinde Former, lige saa mange som der er Buske. Snart er den skaalfors met, hul i Midten med høje Rande, el- ler den strækker sig op som en spids Pyramide, saa er den takket med det ene Taarn ved Siden af det andet. Og her er Birken, altid nydelig og sirlig, med sit Tøj i Orden, selvom Stammen er gammel og rynket og mosset. Her er Bøge, ikke nær saa velvoksne og glatte i Stammerne som i Skovene ved Aarhus. De har kæmpet haardere for Tilværelsen. Men de er bleven ejendommelige og forskellige derved. Hver har sit Præg og sin Historie. Hver har sine Pukler og Klumper at slæbe paa som Minde om svundne Dages Oplevelser. Og som de enkelte Træer synes præget hver af sine Oplevelser, saa er hele Skoven fuld af indivi? 324