Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
AARHUS AMT Frø har fundet en Smule af Partier af henrivende de set ud saa længe, der Begej Frederik den Mindetaarn er Maade enstem? er dem, der Fot. Lundbo. Dynæs, Juulsø og Himmelbjerget. dække den til at Fot. H. Hermansen. (Jdsigt Ved H. C. Andet- Fra Egebjerg ved Horsens. Mer ligger det alt omkring En i sine egne Tan# ker. Der er en mærkelig sovende eller drømmende Skønhed over det. Her er Raad ene pragtfulde Bakkekæde efter den anden med Lyng og Skov. Og det ligger upaavirket af det øv* rige Danmark som et lille Stykke Sverrig midt imeb lem danske Marker. Her er dejlige Søer, Juulsø, Borresø og Brassø. Og duelle Ejendommeligheder. Kun sjælden ser man Forstmandens kedsommelige Rækker og Geledder. De fleste Steder synes Træerne at have faaet Lov at gro, hvor tilfældig et brugbar Jord. Skovene er dér fulde Uberørthed. Saadan har overhovedet har været Skov paa disse Egne. Det lønner sig da i høj Grad at gaa udenfor Veje og Stier, bryde igennem Krat eller vade igennem den høje Lyng. Man vil da finde den ene skjulte Skøns hed efter den anden. Og man vil nyde det dob* belt, netop fordi det ikke er budt frem for en hvil* kensomhelst Turist paa en Præsenterbakke. Jo nærmere man kommer Himmelbjerget, desto højere bliver Bakkerne, som man gaar under. Men desto lavere bliver Træerne, Skoven gaar over i Lynghede med enkelte lave Birke og Enebær. En? delig naar man op, og man skynder sig maaske ud til Kolien, hvor Taarnet vil fortælle, at det egentlige Himmelbjerg er. Her er ogsaa en flot Udsigt over Rækkerne af Søer, og sær* lig er Forgrunden med nogle smaa runde Lyngs høje ejendommelig. Befolkningens string for Syvendes paa ingen mig. Der brummende kalder dette Himmelbjergsmærke for »Pinden«. Det kan ganske vist i Afstand se meget uanseligt ud. Og om det ikke just ligner en Pind, kan det nok lede Tanken hen paa et Skilderhus. Men det er i høj Grad orienterende; hvor som helst man ser den »Pind« fra, saa véd man øjeblik; kelig, at her er Himmeb bjerget. Der er imidlertid andre Udsigter, der er værd at se. Der er den noget mere afgrænsede, men ikke mindre langtrækkende sens Bænk. I meget klart Vejr kan man herfra skimte Spiret paa Aarhus Domkirke. Og her er Aaen imellem Ry St. og Juulsø tegnet som paa et Landkort foran En. Det laa der endnu som i tusind Aar i sine egne Tanker, det skønne Land, hvor Aaen gaar imellem brune Banker. 325