Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AARHUS AMT
Frø har fundet en Smule
af Partier af henrivende
de set ud saa længe, der
Begej
Frederik den
Mindetaarn er
Maade enstem?
er dem, der
Fot. Lundbo.
Dynæs, Juulsø og Himmelbjerget.
dække den
til at
Fot. H. Hermansen. (Jdsigt Ved H. C. Andet-
Fra Egebjerg ved Horsens.
Mer ligger det alt omkring En i sine egne Tan#
ker. Der er en mærkelig sovende eller drømmende
Skønhed over det. Her er Raad
ene pragtfulde Bakkekæde efter den anden med
Lyng og Skov. Og det ligger upaavirket af det øv*
rige Danmark som et lille Stykke Sverrig midt imeb
lem danske Marker.
Her er dejlige Søer, Juulsø, Borresø og Brassø. Og
duelle Ejendommeligheder. Kun sjælden ser man
Forstmandens kedsommelige Rækker og Geledder.
De fleste Steder synes Træerne at have faaet Lov
at gro, hvor tilfældig et
brugbar Jord.
Skovene er dér fulde
Uberørthed. Saadan har
overhovedet har været Skov paa disse Egne. Det
lønner sig da i høj Grad at gaa udenfor Veje og
Stier, bryde igennem Krat eller vade igennem den
høje Lyng. Man vil da finde den ene skjulte Skøns
hed efter den anden. Og man vil nyde det dob*
belt, netop fordi det ikke er budt frem for en hvil*
kensomhelst Turist paa en Præsenterbakke.
Jo nærmere man kommer Himmelbjerget, desto
højere bliver Bakkerne, som man gaar under. Men
desto lavere bliver Træerne, Skoven gaar over i
Lynghede med enkelte lave Birke og Enebær. En?
delig naar man op, og man
skynder sig maaske ud til
Kolien, hvor Taarnet vil
fortælle, at det egentlige
Himmelbjerg er. Her er
ogsaa en flot Udsigt over
Rækkerne af Søer, og sær*
lig er Forgrunden med
nogle smaa runde Lyngs
høje ejendommelig.
Befolkningens
string for
Syvendes
paa ingen
mig. Der
brummende kalder dette
Himmelbjergsmærke for
»Pinden«. Det kan ganske
vist i Afstand se meget
uanseligt ud. Og om det
ikke just ligner en Pind,
kan det nok lede Tanken
hen paa et Skilderhus.
Men det er i høj Grad
orienterende; hvor som
helst man ser den »Pind«
fra, saa véd man øjeblik;
kelig, at her er Himmeb
bjerget.
Der er imidlertid andre
Udsigter, der er værd at
se. Der er den noget mere
afgrænsede, men ikke
mindre langtrækkende
sens Bænk. I meget klart Vejr kan man herfra
skimte Spiret paa Aarhus Domkirke.
Og her er Aaen imellem Ry St. og Juulsø tegnet
som paa et Landkort foran En.
Det laa der endnu som i tusind Aar
i sine egne Tanker,
det skønne Land, hvor Aaen gaar
imellem brune Banker.
325