Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
 >■ AARHUS AMT der er store runde Skovbanker eller Lyngbanker Side om Side. Ved Julsø er der foruden Himmel# bjerget et Par brillante Bakker, Knøsen og Tøsen. Disse morsomme Navne har imidlertid ikke faaet Lov til at holde sig. Nu kaldes de almindeligt store og lille Knøs. Ude i Julsø er Øerne Møgelø og Lilleø med dens tætte Skovdække. Hvor Aaen løber ud af Julsø for igennem et brat Sving at naa Borresø, ligger Svejbæk Færge. Her var i mange Aar et meget folkeligt Traktørsted, hvor Skoler og Foreninger spiste deres medbragte Mad; det kaldte sig »Jyllands billigste Beværtning«. Fra Svejbæk er der en dejlig Spad« seretur op over Aasene, forbi de gamle Brunkulslejer, hvor Skoven er ualminr delig boj og smuk, og til Savværket. Man har her som Baggrund for Udsig* terne de meget bakker paa den paa Sejs Hede. Fra Savværket smaa Dampere, der stadig løber frem og tilbage mellem Silkeborg og Him< melbjerget, lade sig sætte over til »Ca* roline Amalies Høj« eller »Tindebjers get«. Her er »Paradiset« med Udsigten ud over Borresø med dens mange skovbevoksede Smaasøer. Fra Brassø fører den smalle Klyvers Kanal ind til Avn Sø. Der gik en gammel, yderst brøstfældig Bro over Kanalen, og havde man lejet en Baad i Silkeborg eller Hattenæs og havde en Fø* rer med, saa kunde man være sikker paa, at han standsede Baaden her ved de frønnede Rester og med alvorlig Røst forkyndte, at her gik Tusinder over hver Dag. Og først, naar man havde faaet passende Tid til sin Overaskelse, fik man at vide, at det var Myrer, der her havde deres Forbindelse imellem de to Kyster. Jeg hørte Vittigheden, da jeg i 1881 første Gang sejlede gennem Kanalen. Og den var i Kurs endnu, da jeg i 1905 forlod Egnen. Nu er maaske de sidste Rester af Broen faldet ned i Vandet, og Baadeførerne kan da uhindret fortsætte deres Tur lige ind i den lukkede Skovsø. Noget af det allersmukkeste her er imidlertid Sejladsen ned ad Gudenaaen fra Naaege til Silke# Skoleby. Den er tillige en Turistby. Og med Aaen paa den ene Side og Langsøen paa den anden, og tæt favnet af Skove som den er, har den en ualmin? delig smuk Beliggenhed. Paa Torvet er rejst en Stås tue af Michael Drewsen, der betragtes som Byens Grundlægger. Skønt den hører til vore anselige Pros vinsbyer, er det endnu en ung By. Det var i 1845, at Drewsen aabnede sin Papirfabrik der. Byens før> smukke store anden Side af kan man i en Lyngs Søen af de Fot. Lundbo. Hedelandskab ved Vorret (Bryrup Egnen), maanelys Sommernat kan der være vid? paa Søerne, men denne Tur paa den danske Flod er herlig paa alle Tider af ste Præst var Digteren C. Hostrup. Lige ved Byen ligger Nordskoven med hele sin Række af Udsigtspunk* ter, blandt hvilke kan nævnes Dron* ningholm, Birkehøj, Knuden, Ulveho? ved og Louisehøj helt ud ved Sejs Bak? ker. Man har her hele Rækken af Søer for sig, og foran dem den meget for# skelligartede Skov med Bøg og Birk og mørke Fyrretræer. Og paa den anden Side har man Ve? sterskoven med Vandkuranstalten ved Ørnsø og den dejlige Tur til Al* mindsø. Længere ude ved Skovens Grænse imod Gjedsø er der Ræk? ker af prægtige Bakker med glimrende Udsigter. Hele denne Strækning med Skov og kraftige Lyngbakker breder sig imicb- lertid egn. Her gamle ud over den egentlige Silkeborg; 526 borg. En underligt prægtige Døgnet og i alt Slags Vejr. Skoven aabner sig foran og lukker sig bagved een. Men den aabner sig ikke mere, end at det er, som man sejlede ind i et nyt Aflukke. Silkeborg er en køn og livlig By. Med en vis Stolthed bemærker Silkeborgenseren, at det er en Sønderskov med den Kilde, St. Sørens Kilde. Kilden havde i mange Aar helbredende Kraft, og der var mange, der søgte og fik Hjælp af St. Søren. Men saa misbrugte en Bonde den hellige Mands Gave. Han trak sin syge Hest derhen og lod den drikke af Kilden. St. Søren vilde imidlertid ikke lade sig bruge som Dyrlæge; fra det Øjeblik tabte den undergørende Kilde sin Kraft. Og nu er der kun tilbage et Vandhul, hvor Vandet ligger og siver imellem raaddent Løv. Helge Hostrup. er Rye hellige i