Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
>■
AARHUS AMT
der er store runde Skovbanker eller Lyngbanker
Side om Side. Ved Julsø er der foruden Himmel#
bjerget et Par brillante Bakker, Knøsen og Tøsen.
Disse morsomme Navne har imidlertid ikke faaet
Lov til at holde sig. Nu kaldes de almindeligt store
og lille Knøs. Ude i Julsø er Øerne Møgelø og
Lilleø med dens tætte Skovdække.
Hvor Aaen løber ud af Julsø for igennem et brat
Sving at naa Borresø, ligger Svejbæk
Færge. Her var i mange Aar et meget
folkeligt Traktørsted, hvor Skoler og
Foreninger spiste deres medbragte
Mad; det kaldte sig »Jyllands billigste
Beværtning«.
Fra Svejbæk er der en dejlig Spad«
seretur op over Aasene, forbi de gamle
Brunkulslejer, hvor Skoven er ualminr
delig boj og smuk, og til Savværket.
Man har her som Baggrund for Udsig*
terne de meget
bakker paa den
paa Sejs Hede.
Fra Savværket
smaa Dampere, der stadig løber frem
og tilbage mellem Silkeborg og Him<
melbjerget, lade sig sætte over til »Ca*
roline Amalies Høj« eller »Tindebjers
get«. Her er »Paradiset« med Udsigten
ud over Borresø med dens mange
skovbevoksede Smaasøer.
Fra Brassø fører den smalle Klyvers
Kanal ind til Avn Sø. Der gik en gammel, yderst
brøstfældig Bro over Kanalen, og havde man lejet
en Baad i Silkeborg eller Hattenæs og havde en Fø*
rer med, saa kunde man være sikker paa, at han
standsede Baaden her ved de frønnede Rester og
med alvorlig Røst forkyndte, at her gik Tusinder
over hver Dag. Og først, naar man havde faaet
passende Tid til sin Overaskelse, fik man at vide,
at det var Myrer, der her havde deres Forbindelse
imellem de to Kyster. Jeg hørte Vittigheden, da jeg
i 1881 første Gang sejlede gennem Kanalen. Og den
var i Kurs endnu, da jeg i 1905 forlod Egnen. Nu
er maaske de sidste Rester af Broen faldet ned i
Vandet, og Baadeførerne kan da uhindret fortsætte
deres Tur lige ind i den lukkede Skovsø.
Noget af det allersmukkeste her er imidlertid
Sejladsen ned ad Gudenaaen fra Naaege til Silke#
Skoleby. Den er tillige en Turistby. Og med Aaen
paa den ene Side og Langsøen paa den anden, og
tæt favnet af Skove som den er, har den en ualmin?
delig smuk Beliggenhed. Paa Torvet er rejst en Stås
tue af Michael Drewsen, der betragtes som Byens
Grundlægger. Skønt den hører til vore anselige Pros
vinsbyer, er det endnu en ung By. Det var i 1845,
at Drewsen aabnede sin Papirfabrik der. Byens før>
smukke store
anden Side af
kan man i en
Lyngs
Søen
af de
Fot. Lundbo.
Hedelandskab ved Vorret (Bryrup Egnen),
maanelys Sommernat kan der være vid?
paa Søerne, men denne Tur paa den
danske Flod er herlig paa alle Tider af
ste Præst var Digteren C. Hostrup.
Lige ved Byen ligger Nordskoven
med hele sin Række af Udsigtspunk*
ter, blandt hvilke kan nævnes Dron*
ningholm, Birkehøj, Knuden, Ulveho?
ved og Louisehøj helt ud ved Sejs Bak?
ker. Man har her hele Rækken af Søer
for sig, og foran dem den meget for#
skelligartede Skov med Bøg og Birk
og mørke Fyrretræer.
Og paa den anden Side har man Ve?
sterskoven med Vandkuranstalten ved
Ørnsø og den dejlige Tur til Al*
mindsø. Længere ude ved Skovens
Grænse imod Gjedsø er der Ræk?
ker af prægtige Bakker med glimrende
Udsigter.
Hele denne Strækning med Skov og
kraftige Lyngbakker breder sig imicb-
lertid
egn.
Her
gamle
ud over
den egentlige Silkeborg;
526
borg. En
underligt
prægtige
Døgnet og i alt Slags Vejr. Skoven aabner sig foran
og lukker sig bagved een. Men den aabner sig ikke
mere, end at det er, som man sejlede ind i et nyt
Aflukke.
Silkeborg er en køn og livlig By. Med en vis
Stolthed bemærker Silkeborgenseren, at det er en
Sønderskov med den
Kilde, St. Sørens Kilde.
Kilden havde i mange Aar helbredende Kraft, og
der var mange, der søgte og fik Hjælp af St. Søren.
Men saa misbrugte en Bonde den hellige Mands
Gave. Han trak sin syge Hest derhen og lod den
drikke af Kilden. St. Søren vilde imidlertid ikke
lade sig bruge som Dyrlæge; fra det Øjeblik tabte
den undergørende Kilde sin Kraft. Og nu er der
kun tilbage et Vandhul, hvor Vandet ligger og
siver imellem raaddent Løv. Helge Hostrup.
er Rye
hellige
i