Danmark som Turistland

LAD det være Højsommertid med blaa Sky og 1 Blaaklokker og smaa trillende Hvirvelvinde hen over 12 Herreders Gravhøje og lettromlede Brakmarker, thi i Dag skal vi ud til de vide Horis sonters Land Viborg Amt, der tegner sig der i Mick ten af Jyllandskortet som et stort blegrødt Hjær* te, hvis Spids ta’r Støtte et Steds i Sandet dernede omkring Silkeborg. Morgentoget er for Vestgaaende uden nogen som helst Grad af Overilelser. Noget forbi Laurberg Station kører vi over Amtsgræn; sen uden at det dog foranlediger noget Stød i Ma* skinen. Først naar vi kører over Gudenaasbroen ind til Langaa, lyder der i ens Øren en hul Dum« ren, der for enhver Vestjyde er som Optakten til en Fædrelandssang. »Den Bro saa’ jeg blev sprængt i Luften i 64,« siger en Gamling, mens hans Sind løber fuldt af Minder. Han vilde øjensynlig gerne til at fortælle den Historie, men Tidspunktet er ikke heldig valgt. De fleste skal skifte i Langaa, og de færreste bliver saa rejs sevante, at de kan ta’ den Slags uden Sindsbevægelse. Langaa synes mig det muntreste Skæringspunkt paa hele det danske Jernbanenet. Staalskinner ligger i alle Retninger oljede og blanke i det røde, brændende Sand. Tog gaar ud og Tog gaar ind, mens Folk springer afsted i komisk Travlhed. Her er ikke det, der ligner Drager; alle hjælper sig selv og sommetider én til. Her skilles Faarene fra Bukkene. Lange, fornemme Profi? ler, der skal videre med Længde#Ba* nen til Badestederne i Skagen eller det nord- lige Udland, kigger blasert ud fra 2. Klasses Ruden, mens mindre rejsevante hjuler afsted langs de smalle Perroner med Hænderne fulde af alle de* res Pakkenelliker. Der er en Husmandsfamilie, som er kommen paa Udflugt med alle Børnene. Manden har en lille Tøs paa Armen og en mægtig Vadsæk i højre Haand; han triller hjulbenet afsted langs Toget, svedende af Spænding; han vender sig om og vinker med Vadsækken ad Konen: »Trine, Tris ne! Her er det!« Trine triner trofast afsted i det fjærne, behængt med Børn og Pakker baade for og bag. Hun er nær ved at segne under sine Moder# Viborg set fra Søen. Fot. Bente. pligter, der nu skal udløses med Jernbanefart. Men midt i de andres Forvirring skrider gamle Rikke, Avissælgersken, frem og tilbage langs Tog? stammen i sine solide østjydske Træsko, gravite« tisk afmaalt som Perpendiklen i et gammelt Otdags* værk; hun udraaber Navnene paa sine Blade med en sørgmodig Ro og Alvor, som var det de enkelte Led af en vemodig monoton Aftenbøn. »Badegæsterne« er forlængst dampet nordpaa, nu er der væsentlig kun Vadmelsbukser og Fedtlæder tilbage, Hedens hærdede og brune Børn. Toget til Viborg er som sædvanlig noget forsinket, som alt hvad der skal frem gennem Lyng og Sand. Forsins kelsen synes dog ikke at forurolige disse Pasagerer; de er vant til at vente her i Livet, endda ikke saa sjældent vente forgæves. Toget kryber frem i ct ret ejendommeligt Landskab, tilven* stre Gudenaa i sin brede, magelige Seng af herlige Enge, hvor Græsset lige er slaaet; de aabentstaaende Ku* pévinduer gennemstrømmes af en pa = radiselig Høduft, der ikke blot fylder ens Næsebor, men gaar tilbunds i ens Tøj, hvor det bliver siddende Resten af Dagen. Til højre for Toget ligger en hel lille Bjærgkæde af Hedebakker, der har trodset Beplantningsdjævelen lige indtil denne Dag og staar der i hele sin Nøgenhed med Lyng, der lig* ger glat som et Dyrs Haarlag op ad de solstrøgne Skraaninger. Saa ejen# dommeligt og skønt var altsaa det jydske Land, før det blev underlagt, 335