Danmark som Turistland

der især karakteriserer Ringkjøbing Hvad Amt er Vesterhavet, Fjordene og Hederne. Langs det meste af Nordkysten strækker sig den vestlige Del af Limfjorden, Danmarks Hovedfjord. Det er de store Bassiner, Nissum Bredning og Venø Bugt, der adskiller Ringkjøbing Amt fra Thy# land, og disse skønne Vandarealer er omgivet af rigt vekslende Bakkelandskaber, undertiden med stejle Skrænter, men ind efter Landet med frodig Agerjord. Mod Vest grænser Amtet overalt til Vesterhavet, og der er vel næppe noget dansk Kystparti, der i barbarisk Vælde overgaar dette. For største Delen bestaar Kysten af en bred sandet For* strand, som en rolig Sommerdag ligger og skinner hvid og hed mod den blaa, urolige, grænseløse Vandverden uden? for og med Himlens bundløse Hvæl* ving over, hvis blaalige Drøm fortoner sig i fine Nuancer mod Solen. I Sandet ligger Mængder af Sten med prægtige Farver. Bag denne Forstrand hæver sig i Reglen Klitrækkerne, store sammens blæste og sammenhængende Høje af Sand, der i Reglen er beplantet med Marehalm eller Hjelme, som lægger en tør, blaagrøn Farve over Landskabet. Mellem Indfjordene og Havet faar en saadan Kyststrimmel sit særlige afslut? tede Præg med sine Fiskerhytter og lave, straatækkede Gaarde, hvis Jord kun giver ringe Afgrøde. En saadan Kyst indbyder naturligvis til Sommerferieophold og Badeliv; den har da ogsaa sine søgte Badesteder. Mellem Nordspidsen af Ringkøbing Fjord og Ve« sterhavet ligger Søndervig, der har talrige Sommer? gæster. Ogsaa ved Bovbjerg er et Badehotel, der er stærkt besøgt, men dér er Naturen af en anden Karakter, idet Skodbor&Vandfuld Herreders frugts bare Højland paa dette Sted ender i en flere Mil lang brat Skrænt ud mod Havet. Af denne Skrænt har Havet i Tidens Lob skaaret en Mængde bort. Nu er en Del deraf, ligesom den flade Strand nords paa til Thy, beskyttet ved Høf der. Nord for Bovbjerg trækker Bakkerne sig tilbage fra Stranden, saa et lavt Drag med flere Indvande, der dog har Forbindelse med Limfjorden, adskiller Høfde ved Bovbjerg dem fra Klitrækken. Der ligger det i den sidste Snes Aar saa bekendte Harboøre, et ogsaa fra Na* turens Haand ret ejendommeligt Sogn: En stor Flade, indrammet af Klitterne, Limfjorden og Bak« kedragene. Jorden er sandet og gold, en Del dyr? kes ganske vist, men Kornet er kortstraaet og staar tyndt og vantrevent. Alligevel er Harboøre for# holdsvis tæt bebygget, mest med Fiskerhuse, men ogsaa med maleriske gamle Gaarde, der flere Ste* der ligger temmelig tæt og landsbyagtigt sammen. En interessant Fiskerlandsby er Langerhuse, lutter smaa Fiskerhuse tæt ind under Klitten. Harboøre har ogsaa en idyllisk Fjordstrand med kort, tørt Græs og en Mængde kortstilkede, men farverige Blomster. Vandet er her gan* ske grundt langt ud i Fjorden. Men Harboøres Navnkundighed grunder sig mest paa den særlig hektiske Form, hvorunder Indre Mission har vist sig paa dette Sted, og paa de store Uvejrs* katastrofer, der to Gange i de sidste 25 Aar har berøvet et større Antal Fi? skete Livet. Lignende Katastrofer bli* ver sjældnere i Fremtiden, da der nu er to Redningsdampere til Fiskernes As* sistance, hvis de er ude i haardt Vejr. Om Efteraaret og Vinteren er Ves sterhavet ofte en uhyggelig Nabo, naar det oprørt af heftige Storme raser mod Kysten. Langs denne, udenfor hele Jyllands Vestkyst, strækker sig nær Land tre Sandrevler, mod hvilke en Mængde Skibe i Tidens Lob er slaa* ede til Vrag. I Oktober 1860 strandede saaledes under en Vestenstorm 347