Danmark som Turistland

KØBEN HAVN for det højttaarnede Københavns Beboere, der her »lystvandrede« i lange, skyggefulde Lindealléer om; kring de kongelige Herskabers Sommerresidens, Frederiksberg Slot. Hvad Nymphenburg er for Miin# chen og »Könichlicher grosser Garten« for Dresden, er Frederiks* berg Have for Køben* havn. Kommer man indens for den snørklede Ro« kokoport med de sorb nede maskeprydede Va- ser, er man straks inde i en Verden af Minder, Drømme, Idyl og For* tid. Hver en Sti og hver en Vej hvisker med Mindets mange Stem# mer. Her vandrede Landets store Digter, Adam Oehlenschlæger, han, hvis Navn staar usynligt skrevet over hele Frederiksberg. I Kanalerne omkring Øen med det kinesiske Lysts hus sejlede den folkeliv ge Frederik den Sjette omkring, mens hans tro Københavnere stod inde paa Bredderne og bukkede for den høje Landsfader. Kuriøse Minder fra en patriar- kalsk Tid, da Folket var »Børnene« og Majestæten den velvillige og velmenende »Fader« for sine Uns dersaatter. For alle Danske vaagner der i denne gamle Have Erindringer om en Tid, da Danmark var et lille filistrøst, bureaukratisk regeret Kongedømme, som den oldenborgske Kongeslægt arvede fra Fader til Søn som et Familieregalie. Befolkning gens Loyalitet var ubegrænset. Med hvilken Fra Frederiksberg Have. Veneration for »den høje, elskede Familie« nær? mede man sig ikke dette lysegule Slot, hvorfra baa* de Danmark og Norge regeredes med mere Vel# vilje end Held. Det moderne Danmark har traadt sine Børnesko her, og Poesien har vandret her mangen en lun Som? meraften. Oehlenschlæger og den norske Filosof, Steffens, havde her hin berømte og næsten legen* dariske Samtale, der var som den festlige Ouverture til en romantisksnatios nal Digtning. En anden Digter, Baggesen, har ogsaa knyttet sit Navn til disse Steder. I 1807 boede han hos Anders Sandøe Ørsted i en af Slottets Fløje, hvor den berømte Jurist havde sin Bopæl. Ørsteds Hu* stru, der var Oehlens schlægers Søster, svær« mede da i Søndermark ken med »Gratiernes Digter«, og dér, hvor endnu »det norske Hus« staar, svælgede de to følsomme Sjæle i al Nas turens ophøjede Hen« rykkeiser. Ogsaa Fichs te, den store tyske Fi> losof, har mediteret i disse stille Alléer, hvor Goethes og Schillers Navne saa ofte har lydt fra begejstrede danske Sværmeres Læ« ber. Frederiksberg er de stille Menneskers By. Rundt om paa afsis des Villaveje bor Landets pensionerede Præster, Forfattere, Professorer, der benytter Parkerne til tænksomme Spadsereture. Faa Steder i København ser man saa mange gamle Mennesker, her nyder vor Embedsstand sit tusculanske Otium. Efter# 22