Bakteriologisk Teknik for Medicinere

124 Hulslebne Objektglas. f) Man må sørge for, at Kimene ere ligeligt og i passende Mængde opslemmede i Præparatet; et Antal af 1 til 4 i hvert Synsfelt vil i Almindelighed være tilpas. Dette, kræver naturligvis gjentagne Forundersøgelser. Hertil benytter man tre Reagensglas (a, b, c), som indeholde nogle få Gram af en passende, steril Næringsvædske. I det ene (a) opslemmer man en rigelig Mængde Kim og sørger for ved stærk Bysten at sprede og fordele dem ligeligt; en Dråbe heraf overføres med Platintrad i det andet Reagensglas (&), og denne nye Blandings Kimrigdom undersøges nu under Mikroskopet, idet man an- bringer en Dråbe af den ganske paa samme Måde og i samme Slags fugtige Kammer som det, man agter at benytte. Viser Blandingen sig nu for kimrig, tilsættes lidt Vædske af det kimfri Glas (c); ere Kimene for sparsomt tilstede, forøger man deres Antal ved at tilsætte en Dråbe af Glasset a. 6 Fig. 67 a og b. Hulslebet Objektglas til Undersøgelse i „hængende Dråbe“. 1) Et af de simpleste og hyppigst anvendte fugtige Kamre (i hvilket Koch først iagttog Miltbrandsbacillens Væxt og Sporedannelse udenfor Organismen, 1876) er det hulslebne Objektglas, o: en Glasplade, der har et almindeligt Objektglas’ Størrelse og Omfang, og i hvis Midte der findes en cirkelrund Udhuling af c. 15 Mm. Diameter (s. Fig. 57 a, &); henover dette udhulede Parti lægges nu et Dækglas, der befæstes lufttæt med. Vasslins, öfter at man pa dets nccladvöDdendo Flade har udbredt en ganske lille Dråbe Næringsvædske, som indeholder den Mikrob, hvis Væxt og Udvikling man vil undersøge. Foruden de ovenfor givne almindelige Regler mærke man sig ved Brugen af disse fugtige Kamre og ved Undersøgelsen