Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
140 Indpodning i Peritonæalhulen. Duen i Rygleje, idet han med den ene Hånd omfatter dens Bagkrop, Ben og ene Vinge, medens Overkroppen hviler i hans anden Hand, hvis Tommelfinger smøges omkring den frie Vinges øverste Band hen på Forfladen af Overarmen, som på denne Måde fixeres. Operatøren fatter med venstre Hånd om Underarmen, medens han holder Vingen let extenderet i Albu- og Skulderled og af klipper (ikke udriver!) Fjerene på Alburegionens indvendige Flader, hvor en stor Venestamme ses løbende skråt hen over Underarmens øverste Parti; Huden renses med tyndt Karbolvand, Assistenten komprimerer Venen lidt nedenfor Skulderleddet, Kanylen stikkes gjennem den tynde Hud- og Karvæg ind i Venens Lysning o. s. v. som ovenfor beskrevet; Blødningen (ret stærk) standsesved, at en Vatklump lægges på Såret, og Vingen holdes fast klemt mod Brystet. 4. Den intraperitonæale Podning har særlig Betydning derved, at man på denne Måde kan indføre meget betydelige Mængder af såvel faste som flydende Stoffer i Forsøgsdyret. Indsprøjtning af Vædsker foretages bedst med en Straus’s Sprøjte på en af de to følgende Måder: a) Dyret opbindes i Rygleje, eller holdes af en Med- hjælper; Bugvæggens nederste Parti løftes i hele sin Tykkelse op i en Længdefold, tvers igjennem hvis Basis Kanylen jages ind, således at den kommer ud på den anden Side; man slipper nu Folden, trækker Kanylen tilbage, så at Spidsen kommer til at ligge frit bevægelig indenfor Bugvæggen, og foretager Indsprøjtningen. På denne Måde undgår man bedst at beskadige Indvoldene, særligt Tarmene. b) Simplere er følgende Fremgangsmåde, der navnlig be- nyttes på Marsvin og små Kaniner, men ved hvilken man lettere udsætter sig for at lædere Tarmen: Dyret holdes af en Assistent i en let extenderet Stilling, med Bugen opad, uden at Ryggen understøttes, Operatøren løfter nu en Hudfold i Dyrets regio hypochondriaca i Vejret og støder eller rettere hugger med ©t kort Stød Sprøjtespidsen gjeiniem Bu.gvæggen; trækker atter Sprøjten lidt tilbage og injicerer med svagt Tryk, i Hab om, at Tarmen — således som det vistnok oftest ■ .