Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
Indpodning i Peritonæalhulen.
Duen i Rygleje, idet han med den ene Hånd omfatter dens
Bagkrop, Ben og ene Vinge, medens Overkroppen hviler i
hans anden Hand, hvis Tommelfinger smøges omkring den frie
Vinges øverste Band hen på Forfladen af Overarmen, som på
denne Måde fixeres. Operatøren fatter med venstre Hånd om
Underarmen, medens han holder Vingen let extenderet i
Albu- og Skulderled og af klipper (ikke udriver!) Fjerene på
Alburegionens indvendige Flader, hvor en stor Venestamme
ses løbende skråt hen over Underarmens øverste Parti; Huden
renses med tyndt Karbolvand, Assistenten komprimerer Venen
lidt nedenfor Skulderleddet, Kanylen stikkes gjennem den tynde
Hud- og Karvæg ind i Venens Lysning o. s. v. som ovenfor
beskrevet; Blødningen (ret stærk) standsesved, at en Vatklump
lægges på Såret, og Vingen holdes fast klemt mod Brystet.
4. Den intraperitonæale Podning
har særlig Betydning derved, at man på denne Måde kan
indføre meget betydelige Mængder af såvel faste som flydende
Stoffer i Forsøgsdyret. Indsprøjtning af Vædsker foretages
bedst med en Straus’s Sprøjte på en af de to følgende Måder:
a) Dyret opbindes i Rygleje, eller holdes af en Med-
hjælper; Bugvæggens nederste Parti løftes i hele sin Tykkelse
op i en Længdefold, tvers igjennem hvis Basis Kanylen jages
ind, således at den kommer ud på den anden Side; man
slipper nu Folden, trækker Kanylen tilbage, så at Spidsen
kommer til at ligge frit bevægelig indenfor Bugvæggen, og
foretager Indsprøjtningen. På denne Måde undgår man bedst
at beskadige Indvoldene, særligt Tarmene.
b) Simplere er følgende Fremgangsmåde, der navnlig be-
nyttes på Marsvin og små Kaniner, men ved hvilken man
lettere udsætter sig for at lædere Tarmen: Dyret holdes af en
Assistent i en let extenderet Stilling, med Bugen opad, uden
at Ryggen understøttes, Operatøren løfter nu en Hudfold i
Dyrets regio hypochondriaca i Vejret og støder eller rettere
hugger med ©t kort Stød Sprøjtespidsen gjeiniem Bu.gvæggen;
trækker atter Sprøjten lidt tilbage og injicerer med svagt
Tryk, i Hab om, at Tarmen — således som det vistnok oftest
■ .