Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
Prøvelse af en Desinfektionsovn. 171 2. Prøvelse af en Desinfektionsovn. Man benytter hertil: a. Et Udvalg af sådanne Gjenstande, til hvis Desinfektion Ovnen er bestemt, som Regel altså Seng- og Gangklæder. [i . Thermometre. Som oftest kan man nøjes med nogle få Maximums- thermometre, som for ikke at tage Skade under Forsøgene anbringes i Metal- eller Træhylstre; de sidste må være forsynede med tætstillede Huller (se Fig. 85 øverst), for at de ej skulle hindre Varmens Ind- trængen. Vil man desuden skaffe sig Oplysning om, nar en vis Temperatur, f. Ex. 1000 er nået på et bestemt Punkt i Ovnen, anvender man et elektrisk Kontaktthermometer (se Fig. 84) o; et Thermometer, i hvis Rør der er indsmeltet to Stykker Platintråd; den ene Tråd (pi) rager ind i Kuglens Kvægsølv, den anden (p) er således anbragt, at den berøres af Kviksølvsøjlen i det Øjeblik, Kogepunktet nås; Thermometret kan ved Hjælp af Skruerne s og si faatgjøres til Ledningstråde, som føres ud gjennem Ovnens Dør, og kan således indskydes i en elektrisk Ledning sammen med et Klokkeapparat, der giver Lyd, såsnart Strømmen sluttes. Mindre nøjagtige ere de små Pyrometre, der give elektrisk Klokke- pignal, når en i dem anbragt Metallegering smelter (R. Figuren S. 26). c. Det må i denne Sammenhæng fremhæves, at man ikke gjennem Tempera turmåling alene kan skaffe sig Oplysning om en Damp- Desinfektionsovns Virkeevne. Thermometret giver os nemlig ingen Oplysning om, hvorvidt der på det undersøgte Sted i Ovnen virkelig findes mættede Vanddampe af den nævnte Temperatur eller måske kun en Blanding af Luft og Vanddamp (smig. S. 10 Brugen af Autoklave). Om det virkelig er lykkedes — således som man til- sigter — at presse mættede Vanddampe af høj Temperatur ind i Dybden af Desinfektionsobjekterne, kan kun med Sikkerhed og Nøjagtighed afgjøres ved samtidig thermometrisk og manometrisk Undersøgelse og ved en Godtgjørelse af, at Thermometret viser den til det forhåndenværende Tryk svarende Temperatur, — altså f. Ex. ved et Overtryk af 0,2 Atmosfærer 104,2°, af 1 Atmosfære 119,6° o. s. fr. — Man har forresten i de senere Ar søgt at nå til omtrentlige, men brugbare Oplysninger om Forholdet mellem Dampenes Temperatur og Fugtighedsgrad under Desinfektionen ad anden Vej: Duncker har nemlig med dette Formål for Øje kon- strueret en Dampfugtighedsmåler. Han tog sit Udgangspunkt i følgende Iagttagelse: De blivende Formforandringer, som et Stykke Tarmstræng undergår, når det påvirkes af hede Vanddampe, ind- træde altid tilnærmelsesvis ved samme J) amptemper atur, — og han benyttede Tarmstrængens Snoning til at slutte og åbne en elektrisk Strøm og derved give en Kække Klokkesignaler. Dampfugtigheds- måleren anbringes nu sammen med et elektrisk Kontaktthermometer i Dybden af Desinfektionsobjektet, og af den Orden, i hvilken de