Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
Hærdning af Dækglaspræparateb. 191 10 Absolut Alkohol (Koch) eller en Blanding af lige Dele absolut Alkohol og Æther, i hvilket Dækglassene henlægges i nogen Tid. Denne Fremgangsmåde er skånsommere end den. følgende; den Tid, der medgår til en tilfredsstillende Hærd- ning, er imidlertid noget fbrskj ellig for de forskj ellige Præ- parater; dels af denne Grund, dels af Nemheds- og Hurtig- hedshensyn foretrækkes oftest 2° den Ehrlich’ske Hærdning ved Opvarmning til 120—130 0 i 2 til 10 Minutter (ved en længe f Ex. timevis fortsat Opvarm- ning til denne Temperatur, således som Ehrlich benyttede den ved sine Undersøgelser over Kornene i de hvide Blodlegemer, miste Bakterierne deres Farvningsevne). Opvarmningen kan fore- tages i Tørsterilisationsapparatet (Fig. 1); nemmere er det efter Kochs Forslag at føre Dækglasset tre Gange gjennem Flammen af en Bunsens Brænder med den indsmurte Side opad: Man fatter Dækglasset i det ene Hjørne med Pincet, og idet man tre Gange i Træk i Luften lader det beskrive en lodret Cirkel af omtrent en Fods Diameter, fører man det hver Gang således hen over Flammen, at dennes Spids et Øjeblik kommer til at spille mod den nedadvendende, ikke indsmurte Flade; den passende Hurtighed (hvorpå det heldige Resultat beror) har man truffet, når der til de tre Passager medgår omtrent tre Sekunder. Når Hærdningen således er fuldendt, skrider man til*) e) Farvningen. Af de fbrskjellige Måder, på hvilke vi kunne bringe Farvevædske og Præparat i Berøring med hinanden, benytte vi i Almindelighed den 1° at lade Dækglasset med den indsmurte Side**) nedad *) Under alle de følgende Manipulationer må man stedse agte på, hvilken Side af Dækglasset der er den indsmurte, og hvilken der er den fri, thi når det indtørrede Lag er meget tyndt, kan det ofte være vanskeligt at se Forskjel; undertiden kan man få Sikkerhed i Sagen ved at kradse de to Dækglasflader med en spids Knappenål, ved hvis Hjælp man dels kan føle Ujævnheder, dels se Rids på den indsmurte Side. «•) De indsmurte og tørrede Dækglas kunne — med eller uden forud- gående Flammehærdning — opbevares på ubestemt Tid til senere Farvning: De kunne simpelthen lægges ovenpå hverandre 'i en almindelig Dækglasæske, — de forskjellige Sæt adskilte ved små, Etiketter af Dækglasstørrelse.