Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200 Kalimethoden. — Hærdning. — Fixation.
Før Weigert angav Methoder til at farve Bakterier i Snit,
havde man intet andet Middel til at eftervise dem end Be-
handlingen af Snittene med Syrer og Alkalier, mod hvilke
Bakterierne vise stor Modstandskraft.
Når et friskt eller alkoholhærdet Snit behandles med stærk
Eddikesyre eller fortyndet (2 pCt.) Kali- eller jXWron-Opløsmng,
bliver det næsten fuldstændigt gjennemsigtigt; kun Bakterierne
modstå både Syren og Alkalierne og træde, navnlig når de
ligge samlede i store Hobe i eller udenfor Karrene, tydeligt
frem; derfor bleve også slige Micrococcushobe sete og be-
skrevne, længe førend man kjendte deres Natur (f. Ex. i
Nyrekarrene af Beckmann). Senere kom Kalimethoden til at
spille en vigtig Rolle ved Pyæmz-Undersøgelserne i Begyndelsen
af Halvfjerdserne (f. Ex. Hj. Hedbergs'), og endnu i den nyeste
Tid er den kommen til Anvendelse i enkelte Tilfælde. Den
er således brugt til hurtigt at gjøre Hobe af Tyfusbaciller
synlige i Vævene, og Baumgarten havde allerede, før han.
kjendte Kochs Undersøgelser, set Tuberkelbaciller ved Hjælp
af Kalimethoden. Men i det Hele taget har den efter Ind-
førelsen af Snitfarvningen tabt sin Betydning.
Forudsætningen for at erholde smukke Snitfarvnings-
præparater er en god Hærdning af Vævene: Små Stykker af
Organerne — nødigt mere end en Cubikcentimeter i Omfang,
helst mindre — lægges i en rigelig Mængde absolut Alkohol i en
vel tilkittet eller tilproppet Beholder, på hvis Bund et Lag
Vat er anbragt; herved holdes Vævstykkerne liggende i de
øverste, mindst vægtfyldige og mindst vandholdige Lag af
Alkoholen, hvor de efter et eller to Døgns Forløb ville have
opnået en passende Hærdning.
Kun når man samtidigt ønsker at studere finere Celle-
struktur-Forhold (f. Ex. Mitoser), nødes man til at benytte en
forudgående Behandling med en bedre Fixations^æåske end
Alkohol og bagefter hærde i Alkohol af stigende Concentration;
et Exempel herpå er den ovenfor S. 179 Anm. u. Texten be-
skrevne Baumgarten’ske Tuberkelfarvning efter forudgående
Fixation i 0,2 pCt. Kromsyre; også efter Fixation med Sublimat
og Flemmings Vædske kan man smukt fremstille på éngang
Mitoser og Tuberkelbaciller (Borel); men iøvrigt kræver Spørgs-