Bakteriologisk Teknik for Medicinere

214 Smøesyrebacil. — Fosforescerende Bakterier. (7) Blanding af Rødvin (1 Del), Vand (2 Dele) og Eddike (1 Del) for at få en Hinde af Bact. aceti dannet på Overfladen, kan Forsøget ofte slå fejl. En enkelt Gjæring — Smørsyregjæringen — skal særligt omtales, fordi den almindelige Smørsyrebakterie — Clostridium butyricum — i flere Henseender frembyder Interesse, både som udpræget Anaerob, som Repræsentant for Slægten Clostridium, endvidere på Grund af det twn?/Zuw-ligneiide Stof, den danner i sit Indre, samt endelig paa Grund af sin céllulosefordøjende Evne og sin Symbiose med Planteæderne. Da der altid i den på Kartofler hæftende Jord findes Clostridium butyricum-Sporer, kan man let få den i Blandingskultur, f. Ex. på følgende Måde: (8). Af en Kartoffel udskjæres en Del prismatiske, med den urensede Skal beklædte Stykker, som lægges i en stor (200—250 Gmm.) Medicinflaske; denne fyldes derefter helt op til Mundingen med Vand, sættes i en Skål og henstilles ved 37°. Dagen efter er en livlig Gjæring i Gang, en Skum- prop fylder Mundingen, og under den stærke Gas-Udvikling er en Del af Vædsken slynget ud. af Flasken, hvis Indhold lugter stærkt af Smørsyre; opslemmer man nu lidt af Indholdet i en Dråbe Lugols Vædske (Nr. 17), finder man en Mængde helt eller delvis blåfarvede Clostridier i alle Udviklings-Stadier. At dyrke dem rent fra en sådan Blanding er altid for- bundet med- nogen Vanskelighed på Grund, af deres anaerobe Væxt; man kan f. Ex. gå følgende Vej: Det på Olostridium- Sporer rige Bundfald opslemmes i sterilt Vand og opvarmes i en Timestid til 70°; fra den. således „pasteuriseredeu (S. 10) Opslemning sår man over i sterilt Kartoffel-Vand under Vaseline- Prop (S. 108—109) eller under Brint (S. 111—112); når der atter her er kommet livlig Smørsyre-Gjæring, spreder man i højt Agarlag i 4—5 Fortyndinger, henstiller ved 37°, afventer Dannelsen af Kolonier og afsøger derpå (s. S. 119) de dybest liggende af disse, af hvilke i hvert Fald nogle, om ikke alle, ville være dannede af Smørsyrebaciller. (9). „Pigmentbakterier“ vil man, som alt ovenfor antydet, næsten altid finde i sine Tallerken-Aéroskoper og Vand-Analyser. (10). Fosforescerende Bakterier skaffer man sig lettest fra Saltvandsfisk: Nogle Sild eller endnu bedre en Kuller hen- lægges på et kjøligt Sted og undersøges med kortere Mellemrum