Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214 Smøesyrebacil. — Fosforescerende Bakterier.
(7) Blanding af Rødvin (1 Del), Vand (2 Dele) og Eddike (1 Del)
for at få en Hinde af Bact. aceti dannet på Overfladen, kan
Forsøget ofte slå fejl.
En enkelt Gjæring — Smørsyregjæringen — skal særligt
omtales, fordi den almindelige Smørsyrebakterie — Clostridium
butyricum — i flere Henseender frembyder Interesse, både
som udpræget Anaerob, som Repræsentant for Slægten
Clostridium, endvidere på Grund af det twn?/Zuw-ligneiide
Stof, den danner i sit Indre, samt endelig paa Grund af sin
céllulosefordøjende Evne og sin Symbiose med Planteæderne.
Da der altid i den på Kartofler hæftende Jord findes Clostridium
butyricum-Sporer, kan man let få den i Blandingskultur, f. Ex.
på følgende Måde: (8). Af en Kartoffel udskjæres en Del
prismatiske, med den urensede Skal beklædte Stykker, som lægges
i en stor (200—250 Gmm.) Medicinflaske; denne fyldes derefter
helt op til Mundingen med Vand, sættes i en Skål og henstilles
ved 37°. Dagen efter er en livlig Gjæring i Gang, en Skum-
prop fylder Mundingen, og under den stærke Gas-Udvikling er
en Del af Vædsken slynget ud. af Flasken, hvis Indhold lugter
stærkt af Smørsyre; opslemmer man nu lidt af Indholdet i en
Dråbe Lugols Vædske (Nr. 17), finder man en Mængde helt
eller delvis blåfarvede Clostridier i alle Udviklings-Stadier.
At dyrke dem rent fra en sådan Blanding er altid for-
bundet med- nogen Vanskelighed på Grund, af deres anaerobe
Væxt; man kan f. Ex. gå følgende Vej: Det på Olostridium-
Sporer rige Bundfald opslemmes i sterilt Vand og opvarmes i
en Timestid til 70°; fra den. således „pasteuriseredeu (S. 10)
Opslemning sår man over i sterilt Kartoffel-Vand under Vaseline-
Prop (S. 108—109) eller under Brint (S. 111—112); når der
atter her er kommet livlig Smørsyre-Gjæring, spreder man i
højt Agarlag i 4—5 Fortyndinger, henstiller ved 37°, afventer
Dannelsen af Kolonier og afsøger derpå (s. S. 119) de dybest
liggende af disse, af hvilke i hvert Fald nogle, om ikke alle,
ville være dannede af Smørsyrebaciller.
(9). „Pigmentbakterier“ vil man, som alt ovenfor antydet,
næsten altid finde i sine Tallerken-Aéroskoper og Vand-Analyser.
(10). Fosforescerende Bakterier skaffer man sig lettest fra
Saltvandsfisk: Nogle Sild eller endnu bedre en Kuller hen-
lægges på et kjøligt Sted og undersøges med kortere Mellemrum