Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
Bacillus mallei. 233 hos Duerne, hvor man År og Dag efter Indpodningen kan finde en smuk Inokulationstuberkulose, uden at Dyrene have frembudt nogen kjendelig Forstyrrelse af Almenbefindendet. Bacillus mallei (Löffler & Schütz). Fra en snivet Hests sub- kutane „Springormebylder“ tager man efter kunstmæssig Sterili- sation af Huden Pus, der indpodes under Huden på nogle Markmus (ikke Husmus!) og Marsvin (Lårets Indside). Tillige kan man prøve at anlægge Ridskulturer på Kartoffeloverflade (37°). — Frembyder den snivede Hest ingen. Springormbylder, og nødes man til at bruge dens Næsesekret som Udgangsmateriale, må man være forberedt på, at mange af Forsøgsdyrene (navnlig af Musene) gå til Grunde af Septikæmi. — Har man et snivet VlQsiokadaver til Rådighed, poder man fra Lymfekirtler eller Lungekmider. Hos Markmusen tager Sniven et akut Forløb; de ville dø efter en Ugestids Forløb med Snivebaciller i Blodet og små follikellignende Sniveknuder i den svulne Milt. Hos Marsvinene forløber Sygdommen mere kronisk, og når de dø, finder man som hyppigste anatomiske Forandringer foruden et Ar eller et Ulcus på Podestedet, Svulst og Suppuration af den tilhørende Lyskekirtel, suppurativ Orchitis og Epididymitis, suppurative Arthroiter, små Sniveknuder i Lunge og Milt — men ofte tillige Snivebetændelser i mange andre Organer. — Musens Hjerteblod eller Miltvæv, Marsvinets Pus (navnlig fra Kirtel, Testis og Led) sås på Kartoffel og giver ved 37° en rigelig brungul Væxt. Smvekulturerne ere lette at farve, såvel ved Opslemning i Farvevædskerne som også i Dækglas- præparater ved Hjælp af varm Karbolfuchsin. Derimod ere Snivebacillerne i Snit og i Dækglaspræparater af Vædsker og Væv vanskeligere at farve end nogen anden kjendt Bakterie; den kan eftervises ved Karbolmethylenblåt-Metlioden (Nr. II og Nr. X); bedre Resultater giver dog følgende Fremgangs- måde: Snittene befries for al Alkohol ved at ligge 24, Timer i Vanel, derpå lægges de i Karbolmethylenblåt i 5 Minutter, afskylles i Vand og affarves nu 1 å 2 Sekunder i en Opløsning af 75 Dele 1/2 pCt. Eddikesyre og 25 Dele 1/2 pCt. vandig Tropæolin — efter derpå at være af skyllet i Vand, udbredes Snittet på Dækglasset og behandles som S. 193 rt anført: Man suger forsigtigt Vandet bort med Filtrerpapir, påskynder