Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bacillus mallei.
233
hos Duerne, hvor man År og Dag efter Indpodningen kan
finde en smuk Inokulationstuberkulose, uden at Dyrene have
frembudt nogen kjendelig Forstyrrelse af Almenbefindendet.
Bacillus mallei (Löffler & Schütz). Fra en snivet Hests sub-
kutane „Springormebylder“ tager man efter kunstmæssig Sterili-
sation af Huden Pus, der indpodes under Huden på nogle Markmus
(ikke Husmus!) og Marsvin (Lårets Indside). Tillige kan man
prøve at anlægge Ridskulturer på Kartoffeloverflade (37°). —
Frembyder den snivede Hest ingen. Springormbylder, og nødes
man til at bruge dens Næsesekret som Udgangsmateriale, må
man være forberedt på, at mange af Forsøgsdyrene (navnlig
af Musene) gå til Grunde af Septikæmi. — Har man et snivet
VlQsiokadaver til Rådighed, poder man fra Lymfekirtler eller
Lungekmider. Hos Markmusen tager Sniven et akut Forløb;
de ville dø efter en Ugestids Forløb med Snivebaciller i
Blodet og små follikellignende Sniveknuder i den svulne Milt.
Hos Marsvinene forløber Sygdommen mere kronisk, og når de
dø, finder man som hyppigste anatomiske Forandringer foruden
et Ar eller et Ulcus på Podestedet, Svulst og Suppuration af
den tilhørende Lyskekirtel, suppurativ Orchitis og Epididymitis,
suppurative Arthroiter, små Sniveknuder i Lunge og Milt —
men ofte tillige Snivebetændelser i mange andre Organer. —
Musens Hjerteblod eller Miltvæv, Marsvinets Pus (navnlig fra
Kirtel, Testis og Led) sås på Kartoffel og giver ved 37° en
rigelig brungul Væxt. Smvekulturerne ere lette at farve, såvel
ved Opslemning i Farvevædskerne som også i Dækglas-
præparater ved Hjælp af varm Karbolfuchsin. Derimod ere
Snivebacillerne i Snit og i Dækglaspræparater af Vædsker og
Væv vanskeligere at farve end nogen anden kjendt Bakterie;
den kan eftervises ved Karbolmethylenblåt-Metlioden (Nr. II
og Nr. X); bedre Resultater giver dog følgende Fremgangs-
måde: Snittene befries for al Alkohol ved at ligge 24, Timer i
Vanel, derpå lægges de i Karbolmethylenblåt i 5 Minutter,
afskylles i Vand og affarves nu 1 å 2 Sekunder i en Opløsning
af 75 Dele 1/2 pCt. Eddikesyre og 25 Dele 1/2 pCt. vandig
Tropæolin — efter derpå at være af skyllet i Vand, udbredes
Snittet på Dækglasset og behandles som S. 193 rt anført:
Man suger forsigtigt Vandet bort med Filtrerpapir, påskynder