Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 5 bestaa af en Rækkefølge af rent harmoniske Bälger. Svingningstallet for disse Bølger afhænger ikke direkte af Atomets Bevægelse, men er bestemt af den saakaldte Frekvensbetingelse, hvorefter Sving- ningstallet multipliceret med den af Planck indførte universelle Konstant er lig med den totale ved Processen udstraalede Energi. For en Overgang mellem to stationære Tilstande, for hvilken Atomets Energi før og efter Udstraalingsprocessen er henholdsvis E' og E" har man saaledes hv = E' — E", (1) hvor h er Plancks Konstant og v Svingningstallet for den udsendte Straaling. Tiden vil ikke her tillade mig at give en systematisk Frem- stilling af Kvanteteorien, hvis senere Udvikling er gaaet Haand i Haand med dens Anvendelse paa Atombygningen; jeg skal derfor straks gaa over til at betragte de Anvendelser af Teorien, der har direkte Betyd- ning for de i det følgende omhandlede Spørgsmaal. * * * Vi skal da begynde med at se paa det simplest tænkelige Atom, der blot bestaar af en Kerne og en Elektron. Dersom Kernens Lad- ning svarer til en enkelt Elektrons Ladning, og Systemet altsaa er neutralt, har vi at gøre med et Brintatom, og den nøjere Udform- ning af Anvendelsen af Kvanteteorien paa Atombygningen har netop taget sit Udgangspunkt i Redegørelsen for det bekendte simple Spek- trum, som udsendes fra Brint. Dette Spektrum bestaar af en Række Spektrallinier, for hvilke Svingningstallet er givet ved den overordent- lig simple saakaldte Balmerske Formel hvor n' og n" er to hele Tal. Efter Kvanteteorien tænker vi os nu, at Atomet besidder en Række stationære Tilstande karakteriserede ved Rækken af hele Tal, og vi ser, hvorledes de ved Formel (2) givne Svingningstal fremgaar af Frekvensbetingelsen, dersom vi antager, at en Brintlinie svarer til en Straaling, der udsendes ved en Overgang imellem to af disse Tilstande karakteriserede ved Tallene n' og n", 1*