Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

4 N. Bohr: hele Atomets Masse og en positiv elektrisk Ladning af en saadan Stør- relse, at Antallet af Elektroner i et neutralt Atom er lig det paagæl- dende Grundstofs Nummer i det periodiske System, det saakaldte Atomnummer. Dette Billede af Atomet, til hvilket man som bekendt er naaet væsentlig gennem Rutherford’s grundlæggende Under- søgelser over radioaktive Stoffer, fremviser overordentlig simple Træk, men netop denne Simpelhed rummer i første Øjeblik tilsyneladende Vanskeligheder for en Forklaring af Stoffernes Egenskaber. Hvis vi behandler dette Spørgsmaal ud fra vore sædvanlige Begreber om Mekanik og Elektrodynamik, er det nemlig ikke muligt i dette Billede at finde Udgangspunkter for en Forklaring af de udprægede Egenska- ber, som de forskellige Stoffer besidder^ ja ikke engang for Stoffernes Bestandighed. Paa den ene Side vil der øjensynligt ikke eksistere stabile Ligevægtstilstande af Atomets Partikler, paa den anden Side maa vi vente, at enhver Bevægelse, der kunde komme i Betragtning, vilde give Anledning til en Udsendelse af elektromagnetisk Straaling, der ikke vilde høre op, før hele Systemets Energi var udstraalet og alle Elektronerne faldne ind .i Kernen. En Udvej til at komme ud over disse Vanskeligheder har man imidlertid fundet ved Benyttelse af Forestillinger hentede fra den saakaldte Kvanteteori, hvortil Grunden blev lagt ved Plancks berømte Arbejder over Varmestraa- lingsloven, og som betegner et afgørende Brud med tidligere Forestil- linger, idet der for første Gang ved Formuleringen af almindelige Na- turlove indførtes Antagelser om Optræden af Diskontinuiteter. I den Form for Kvanteteorien, i hvilken den har fundet Anven- delse paa Spørgsmaalet om Atomernes Bygning, hviler den paa to Postulater, der netop tager Sigte paa de ovenfor berørte Vanskelig- heder. Efter det første Postulat findes der visse særegne Tilstande af Atomet, i hvilke dette kan eksistere uden Udsendelse af Straaling til Trods for, at Partiklerne tænkes at befinde sig i accelereret Bevæ- gelse i Forhold til hinanden. Disse saakaldte stationære Til- stande antages endvidere at besidde en særegen Stabilitet af en saadan Art, at det ikke er muligt at tilføre eller fratage et Atom Energi undtagen ved en Proces, der bestaar i en Overførelse af Atomet til en anden af disse Tilstande. Efter det andet Postulat vil enhver Straaling, der udsendes fra Atomet, og som altsaa skal tænkes at være knyttet til en Overgangsproces mellem to stationære Tilstande, altid