Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De Forestillinger om Atombygningen, som jeg i Aften skal for-
søge at udvikle for Dem, har jeg i Hovedtræk allerede antydet i et
Foredrag her i Fysisk Forening for omtrent et Aar tilbage. I Mel-
lemtiden har disse Forestillinger imidlertid antaget fastere Former,
og i to Breve til »Nature«, offentliggjort for nogle Maaneder siden,
har jeg skitseret Teoriens nærmere Udformning. De Resultater, jeg
skal forelægge for Dem, har vel ikke nogen afsluttet Karakter, men
jeg haaber at kunne give Dem et Indtryk af, hvorledes det synes
muligt ud fra de omhandlede Forestillinger om Atombygningen at
belyse Sammenhængen mellem Stoffernes forskellige Egenskaber paa
en Maade, der tillader at komme ud over visse Vanskeligheder, som
hidtil tilsyneladende har stillet sig i Vejen for en simpel, sammen-
hængende Fortolkning af disse Egenskaber. Jeg maa paa Forhaand
bede om Overbærenhed, dersom jeg i Foredragets første Halvdel
kommer til at omtale adskillige Ting, der turde være mange af Dem
velkendte; men for at føre Dem ind i den Tankebygning, det drejer
sig om, bliver jeg nødt til først kort at omtale nogle af de vigtigste
Resultater, som man er naaet til ved Arbejdet med Atomspørgsmaalene
i Løbet af do senere Aar.
Det Billede af Atomet, som jeg skal lægge til Grund for alt det
følgende, er det saakaldte Kerneatom, efter hvilket man fore-
stiller sig, at et Atom bestaar af en Kerne omgivet af et Antal Elek-
troner, hvis Afstande fra hinanden og fra Kernen er meget store i
Forhold til Partiklernes egne Dimensioner. Kernen besidder næsten
1