Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

De Forestillinger om Atombygningen, som jeg i Aften skal for- søge at udvikle for Dem, har jeg i Hovedtræk allerede antydet i et Foredrag her i Fysisk Forening for omtrent et Aar tilbage. I Mel- lemtiden har disse Forestillinger imidlertid antaget fastere Former, og i to Breve til »Nature«, offentliggjort for nogle Maaneder siden, har jeg skitseret Teoriens nærmere Udformning. De Resultater, jeg skal forelægge for Dem, har vel ikke nogen afsluttet Karakter, men jeg haaber at kunne give Dem et Indtryk af, hvorledes det synes muligt ud fra de omhandlede Forestillinger om Atombygningen at belyse Sammenhængen mellem Stoffernes forskellige Egenskaber paa en Maade, der tillader at komme ud over visse Vanskeligheder, som hidtil tilsyneladende har stillet sig i Vejen for en simpel, sammen- hængende Fortolkning af disse Egenskaber. Jeg maa paa Forhaand bede om Overbærenhed, dersom jeg i Foredragets første Halvdel kommer til at omtale adskillige Ting, der turde være mange af Dem velkendte; men for at føre Dem ind i den Tankebygning, det drejer sig om, bliver jeg nødt til først kort at omtale nogle af de vigtigste Resultater, som man er naaet til ved Arbejdet med Atomspørgsmaalene i Løbet af do senere Aar. Det Billede af Atomet, som jeg skal lægge til Grund for alt det følgende, er det saakaldte Kerneatom, efter hvilket man fore- stiller sig, at et Atom bestaar af en Kerne omgivet af et Antal Elek- troner, hvis Afstande fra hinanden og fra Kernen er meget store i Forhold til Partiklernes egne Dimensioner. Kernen besidder næsten 1