Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

14 N. Bohr: Atomkernen, som blev vundet gennem Teorien for Brintspektret, forsøgte Foredragsholderen allerede i samme Afhandling, hvori denne Teori fremsattes, at udkaste et Billede af Atombygningen i store Træk, idet det blev antaget, at enhver Elektron i Atomets Normaltil- stand vilde bevæge sig paa en Maade, der var analog med Bevægelsen af en Elektron i det sidste Stadium af dennes Binding af en Kerne. Ligesom i den Thomsonske Teori antoges det endvidere, at Elek- tronerne bevægede sig i cirkulære Baner, og at Elektronerne inden- for de forskellige Grupper under denne Bevægelse indtog Stillinger i Forhold til hverandre som Vinkelspidserne i plane regulære Po- lygoner. En saadan Ordning er ofte betegnet som en Fordeling af Elektronerne i ».Ringe«. Ved disse Antagelser viste det sig muligt at opnaa en Redegørelse for Størrelsesordenen af Atomernes Dimen- sioner, samt af den Fasthed, hvormed Elektronerne i Atomet er bundne, og for hvilken sidste man opnaar et Maal ved Forsøg over Frembringelse af de forskellige Typer af Spektre. En detailleret For- klaring af Stoffernes Egenskaber var man imidlertid paa denne Maade ikke i Stand til at opnaa, selv efter at man fra Moseleys Resul- tater og Sommerfelds Arbejder havde faaet den Oplysning, at det skitserede, simple Billede af Atomet, saaledes som blandt andre e g a r d har fremhævet, maatte modificeres derhen, at der foruden Elektronbaner svarende til Normaltilstanden af Brintatomet, i det In- dre af det færdigt dannede Atom forekom Elektronbaner med højere Kvantetal svarende til tidligere Stadier af Brintatomets Dannelse. Van- skeligheden ved paa denne Maade at opnaa et tilfredsstillende Billede af Atomet er paa det nøjeste knyttet sammen med Vanskeligheden ved at gøre Rede for den udprægede »Stabilitet«, som en Forklaring af Stoffernes Egenskaber kræver af Atombygningen. Som vi saa ved Omtalen af Spørgsmaalet om Brintatomets Dannelse, tager Indførel- sen af Kvanteteoriens Postulater netop Sigte paa dette Punkt, men de Resultater, som paa den omtalte Maade blev opnaaet for et Atom, der kun indeholder een Elektron, tillader ikke umiddelbart at kaste Lys over et saadant Spørgsmaal som Gruppedelingen af Elektronerne i et Atom med flere Elektroner. Forestiller vi os som i det omhandlede simple Billede, at Elektronerne i Atomets Grupper i hvert enkelt Øje- blik er orienterede relativt til hverandre som Vinkelspidserne i regu- lære Polygoner, giver de nævnte Postulater — hvad enten vi tænker os