Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 4 5 Forklaring heraf vilde imidlertid kræve, at Middelvirkningen af de indre Elektroners Tilstedeværelse kunde beskrives som en Frastød- ning, større end den der vilde fremkomme, hvis deres samlede elek- triske Ladning var forenet i Atomets Centrum. Ud fra en Forestilling om Atombygningen som den her omhandlede kan et Forhold som dette imidlertid ikke ventes at forekomme. Den Omstændighed, at den sidst indfangne Elektron, i hvert Fald for lave Værdier af k, forløber delvis indenfor de tidligere indfangne Elektroners Bane, vil tværtimod bevirke, at disse Elektroners Tilstedeværelse vil give Anled- ning til en virtuel Frastødning, der er betydelig mindre end den, der vilde skyldes deres forenede Ladning. I Stedet for de fra højre til venstre forløbende Kurver, der paa Figuren er trukket mellem Punkter, der tænkes at repræsentere stationære Tilstande, svarende til samme Værdi for Hovedkvantetallet, faar vi derfor Kurver, der forløber fra venstre til højre, og et saadant Forhold finder vi ikke alene for Na- triumspektret, men ogsaa for andre Stoffers Spektre. I Forbindelse med Spørgsmaalet om Fortolkningen af Natriumspektret ud fra det omhandlede Billede af Atomet kan det nævnes, at dette ikke alene synes at tilbyde en Forklaring af Størrelserne af Termerne, men at ogsaa Komplexiteten af Termerne i P- og Z)-Rækkerne forklares na turligt ud fra den Afvigelse fra ren Centralsymmetri, som Konfigura- tionen af de 10 først bundne Elektroner udviser. Denne Mangel paa Symmetri har sit Udspring i de to allerinderste Elektroners Konfigu- ration og »forplanter« sig ud til de ydre Dele af Atombygningen netop paa Grund af den Omstændighed, at 2X Banerne delvis trænger ind paa disse Elektroners Omraade. De ovenstaaende Betragtninger angaaende Natriumspektrets Frem- komst giver samtidig en umiddelbar Fortolkning af Natriums stærke elektropositive Egenskaber, idet som Spektret lærer os, og som Atom- modellen gør forstaaeligt, den sidst bundne Elektron i Natriumatomet er endnu løsei'e bunden end den sidst indfangne Elektron i Lithium- atomet. Det kan i denne Forbindelse anføres, at ogsaa en Betragt- ning af Atomvolumenets Tiltagen med stigende Atomnummer inden- for Alkalimetallernes Familie fortolkes simpelt ud fra den stedse løsere Binding af Valenselektronen. I Tilknytning til sine Arbejder over Røntgenspektrene har Sommerfeld paa et tidligere Tids- punkt ment i denne Tiltagen at Atomvolumenerne at kunne finde