Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
N. Bohr:
pen af 2-kvantede Baner i Natriumatomet. Først hos det næste Grund-
stof, Zink, der optræder udelukkende som divalent, er Gruppens
Elektronet saa fast bundne, at de ikke kan afgives ved sædvanlige
kemiske Processer.
De her fremsatte Forestillinger om Dannelsen og Bygningen af
Atomerne hos Stofferne af den fjerde Periode i Grundstoffernes Sy-
stem tillader ikke alene i store Træk at gøre Rede for de kemiske
og spektrale Egenskaber af disse Stoffer, men den faar ogsaa Støtte
ved Betragtning af Egenskaber af anden Art end dem, vi hidtil har
betragtet. Som det er vel ken^t, udmærker Grundstofferne i den
4de Periode sig paa forskellig Maade fra Stofferne i de foregaaende
Perioder, nemlig dels ved .deres magnetiske Egenskaber, dels ved de
karakteristiske Farver, som Forbindelserne af disse Stoffer udviser.
Vel optræder der Paramagnetisme og Farver hos Stoffer i de fore-
gaaende Perioder, men ikke i saadanne simple Forbindelser, hvor
de paagældende Atomer optræder som Ioner. Mange Stoffer i den
4de Periode derimod viser netop i dissocierede, vandige Opløsnin-
ger udprægede paramagnetiske Egenskaber og karakteristiske Farver.
Betydningen af disse Forhold har bl. a. været betonet af Laden-
b u r g i Forbindelse med hans føromtalte Betragtninger over For-
tolkningen af Egenskaberne hos Stofferne i de senere Perioder i
Grundstoffernes System. I Modsætning til Langmuir, — der
for at gøre Rede for Forskellen mellem den 4de Periode og de for-
udgaaende Perioder i Systemet simpelthen antager, at Atomet udenom
de Lag af Celler med hver 8 Elektroner, der benyttes til at anskue-
liggøre Egenskaberne ht>s Elementerne i de sidstnævnte Perioder,
besidder et Lag af Celler med Plads til 18 Elektroner, der først er
fuldt besat hos Krypton, som danner Afslutningen af den 4de Periode
— tænker Ladenburg sig, at der i Løbet af denne Periode
af en eller anden ikke nærmere angivet Aarsag mellem den indre
Elektronkonfiguration i Atomet, der allerede optræder i Argon, og
den yderste Gruppe af Valenselektroner, udvikler sig et »Mellem-
lag«, hvis Dannelse begynder ved Scandium og er afsluttet netop ved
Afslutningen af Jernmetallernes Familie. Til Støtte for denne An-
tagelse anfører Ladenburg ikke alene Betragtninger over de kemiske
Egenskaber hos Stoflerne indenfor den 4de Periode, men han hen-
viser ogsaa til de ovenfor omtalte Egenskaber hos disse Stoffer,