Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 57
der gjaldt for Gruppen af 3-kvantede Baner, ligger den Slutning nær,
at den færdige Gruppe vil indeholde 8 Elektroner i hver af de fire
Undergrupper. Selv om det endnu ikke har været muligt at følge
Gruppens Udvikling Skridt for Skridt, kan vi imidlertid ogsaa her
allerede ud fra simple Betragtninger finde Støttepunkter for en teo-
retisk Forstaaelse af Optræden af en symmetrisk Konfiguration med
netop dette Elektrontal. Jeg skal blot nævne, at det ikke er muligt
uden Sammenfald af Baneplaner at opnaa et lignende simpelt Vek-
selspil mellem fire Undergrupper med hver seks Elektroner i en Ba-
nekonfiguration af trigonal Symmetri, som det der tilbyder sig for
tre saadanne Undergrupper, samt at de Vanskeligheder, vi møder her-
ved, gør det sandsynligt, at et harmonisk Sammenspil netop kan
opnaas for fire Grupper med hver 8 Elektroner, hvis Banekonfigura-
tioner udviser aksial Symmetri.
Ligesom det var Tilfældet ved Jernmetallernes Familie i den 3die
Gruppe, støttes den fremsatte Fortolkning af Fremkomsten af de
sjældne Jordarters Familie paa interessant Maade af en Undersøgelse
af disse Stoffers magnetiske Egenskaber. Til Trods for den store
Lighed i kemisk Henseende viser saaledes Medlemmerne af den sidst-
nævnte Familie meget forskellige magnetiske Forhold, og medens
nogle af dem kun viser ringe Magnetisme, viser andre et større mag-
netisk Moment pr. Atom end noget andet undersøgt Stof. Ogsaa for
de ejendommelige Farver, hvormed Forbindelserne af de omhand-
lede Stoffer optræder, opnaar vi Mulighed for en simpel Fortolk-
ning analog med de ved Omtalen af den 4de Periode fremsatte Be-
tragtninger.
Foruden den endelige Udformning af Gruppen med 4-kvantede
Baner iagttager vi hos Stofferne i den 6te Periode af Grundstoffer-
nes System det andet Stadium af Udformningen af Gruppen med
5-kvantede Baner i Fremkomsten af Platin metaller nes Fa-
milie, samt det første foreløbige Stadium i Udformningen af en Elek-
trongruppe med 6-kvantede Baner, nemlig hos den radioaktive, kemisk
inaktive Luftart Niton, der danner Afslutningen paa denne Periode.
I Atomet af dette Stof maa vi, foruden Elektrongrupper med hen-
holdsvis to 1-kvantede, otte 2-kvantede, atten 3-kvantede, to og tre-
dive 4-kvantede og atten 5-kvantede Baner, tænke os en ydre sym-
metrisk Konfiguration af otte Elektroner i 6-kvantede Baner, bestaa-