Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 63
af uafsluttet Karakter eller til en Bane, hvor Elektronen under Største-
delen af sit Omløb bevæger sig i en Afstand fra Kernen, der er stor
i Forhold til de andre Elektroners Afstande. Paa Grund af de sær-
egne Stabilitetsforhold, der, som vi har set, behersker Optræden af
ufuldstændige Grupper i det Indre af Atomet, vil imidlertid den
Energi, der er nødvendig for Overførelsen af en Elektron til en saa-
dan Gruppe, i Almindelighed kun afvige meget lidt fra den, der kræ-
ves til at fjerne vedkommende Elektron fuldstændigt fra Atomet. I
første Tilnærmelse kan vi derfor sige, at de til Absorption s-
kanterne svarende Energiniveauer lærer os om det Arbejde, der
skal til for at fjerne en Elektron i en af de indre Grupper fuldstæn-
digt fra Atomet. Hvad dernæst Fremkomsten af Røntgenspektrenes
Emissionslinier ved Overgange mellem de til disse Niveauer
svarende Tilstande i Atomet angaar, giver de omhandlede Synspunkter
os et tilsvarende Grundlag for Forstaaelsen af Iagttagelserne. Den
ovenfor beskrevne Form af Vekselspillet mellem Elektronerne i Ato-
mets Grupper fører nemlig med sig, at enhver Elektron i Atomet
saa at sige er forberedt paa, uafhængig af de andre Elektroner i
samme Gruppe, at gribe enhver Lejlighed, der tilbyder sig for en
fastere Binding ved Optagelse i en Elektrongruppe med Baner sva-
rende til mindre Værdier for Hovedkvantetallet. Ud fra de Synspunk-
ter, vi har lagt til Grund for Atomets Opbygning, er det imidlertid
indlysende, at en saadan Lejlighed er til Stede, saasnart en Elektron
er fjernet fra en af disse Grupper.
Samtidig med, at det omhandlede Billede af Atomet saaledes
utvungent fører til en Opfattelse af Røntgenspektrenes Fremkomst
og Absorptionsforhold, der stemmer nøje overens med de Synspunk-
ter, ud fra hvilke K o s s e 1 paa formel Maade har søgt at fortolke
Iagttagelserne, tillader det at give en simpel Forstaaelse af de kvan-
titative Relationer gældende for Røntgenliniernes Svingningstal, som
Moseleys og Sommerfelds Undersøgelser har lært os at
kende. Som vi har set, bragte disse Undersøgelser en ejendommelig
og overraskende Lighed for Dagen mellem Røntgenspektret af et givet
Stof og det Spektrum, der maatte ventes at fremkomme ved Atom-
kernens Binding af en enkelt Elektron. Denne Lighed forstaas
umiddelbart, naar vi tænker paa, at der i Atomets Normaltilstand vil
findes Elektroner i Baner, der, med en vis Begrænsning, svarer til
alle Stadier af en saadan Bindingsproces, samt at der, naar en Elek-