Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 63 af uafsluttet Karakter eller til en Bane, hvor Elektronen under Største- delen af sit Omløb bevæger sig i en Afstand fra Kernen, der er stor i Forhold til de andre Elektroners Afstande. Paa Grund af de sær- egne Stabilitetsforhold, der, som vi har set, behersker Optræden af ufuldstændige Grupper i det Indre af Atomet, vil imidlertid den Energi, der er nødvendig for Overførelsen af en Elektron til en saa- dan Gruppe, i Almindelighed kun afvige meget lidt fra den, der kræ- ves til at fjerne vedkommende Elektron fuldstændigt fra Atomet. I første Tilnærmelse kan vi derfor sige, at de til Absorption s- kanterne svarende Energiniveauer lærer os om det Arbejde, der skal til for at fjerne en Elektron i en af de indre Grupper fuldstæn- digt fra Atomet. Hvad dernæst Fremkomsten af Røntgenspektrenes Emissionslinier ved Overgange mellem de til disse Niveauer svarende Tilstande i Atomet angaar, giver de omhandlede Synspunkter os et tilsvarende Grundlag for Forstaaelsen af Iagttagelserne. Den ovenfor beskrevne Form af Vekselspillet mellem Elektronerne i Ato- mets Grupper fører nemlig med sig, at enhver Elektron i Atomet saa at sige er forberedt paa, uafhængig af de andre Elektroner i samme Gruppe, at gribe enhver Lejlighed, der tilbyder sig for en fastere Binding ved Optagelse i en Elektrongruppe med Baner sva- rende til mindre Værdier for Hovedkvantetallet. Ud fra de Synspunk- ter, vi har lagt til Grund for Atomets Opbygning, er det imidlertid indlysende, at en saadan Lejlighed er til Stede, saasnart en Elektron er fjernet fra en af disse Grupper. Samtidig med, at det omhandlede Billede af Atomet saaledes utvungent fører til en Opfattelse af Røntgenspektrenes Fremkomst og Absorptionsforhold, der stemmer nøje overens med de Synspunk- ter, ud fra hvilke K o s s e 1 paa formel Maade har søgt at fortolke Iagttagelserne, tillader det at give en simpel Forstaaelse af de kvan- titative Relationer gældende for Røntgenliniernes Svingningstal, som Moseleys og Sommerfelds Undersøgelser har lært os at kende. Som vi har set, bragte disse Undersøgelser en ejendommelig og overraskende Lighed for Dagen mellem Røntgenspektret af et givet Stof og det Spektrum, der maatte ventes at fremkomme ved Atom- kernens Binding af en enkelt Elektron. Denne Lighed forstaas umiddelbart, naar vi tænker paa, at der i Atomets Normaltilstand vil findes Elektroner i Baner, der, med en vis Begrænsning, svarer til alle Stadier af en saadan Bindingsproces, samt at der, naar en Elek-