Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
N. Bohr:
tron er fjernet fra sin oprindelige Plads i Atomet, indenfor det for-
styrrede Atom vil kunne udløses Processer, der svarer til alle af
Korrespondensprincippet tilladte Overgange mellem disse Stadier.
Disse Omstændigheder bringer os med et Slag ud over de Vanskelig-
heder, som man tilsyneladende møder, dersom man forsøger at gøre
Rede for Røntgenspektrenes Fremkomst ved Hjælp af et Billede af
Atomet, egnet til en Fortolkning af Grundstoffernes periodiske Sy-
stem. Denne Vanskelighed har været følt i den Grad, at den f. Eks.
har ført Sommerfeld til i sine senere Arbejder at antage, at
Elektronfigurationerne i de forskellige Atomer af et og samme Stof
allerede under sædvanlige Omstændigheder kan være forskellige.
Idet han i Modsætning til vore Forestillinger tænker sig, at alle Elek-
tronerne i Atomets Hovedgrupper bevæger sig i ækvivalente Baner,
tvinges han nemlig til at antage, at disse Grupper i de forskellige
Atomer er forskelligt udformede, svarende til forskellige mulige Ty-
per af Baneformer. En saadan Antagelse forekommer imidlertid
uforenelig med en Fortolkning af den bestemte Karakter af Stoffernes
karakteristiske fysiske og kemiske Egenskaber og staar, som det vil
ses, i den mest iøjnefaldende Modstrid med de Synspunkter om Ato-
mernes Stabilitetsforhold, der er lagt til Grund for det her fremsatte
Billede af Atombygningen.
Det er i denne Forbindelse af Interesse at fremhæve, at Gruppe-
delingen af Elektronerne i Atomet, — som i Overensstemmelse med vort
Billede af Atombygningen ligger til Grund saavel for Fortolkningen
af det periodiske System som af Klassificeringen af Linierne i
Røntgenspektrene, -— iøvrigt ytrer sig paa helt forskellig Maade i de
kemiske Egenskaber og de røntgenspektroskopiske Fænomener. Me-
dens den karakteristiske Ændring af de kemiske Egenskaber med
Atomnummeret skyldes den gradvise Udformning og Komplettering
af Grupperne af de løsest bundne Elektroner, har den for Røntgen-
spektrene karakteristiske Mangel paa saa at sige ethvert Spor af en
periodisk Ændring med Atomnummeret sin Grund ikke alene deri, at
Elektronkonfigurationen for de afsluttede Gruppers Vedkommende,
hvad de optrædende Banetyper angaar, gentages uforandret for sti-
gende Atomnummer, men lige saa meget i den gradvise Maade, hvor-
paa de uafsluttede Grupper ifølge vore Betragtninger udformes, og
som har til Følge, at én Banetype, fra det Øjeblik hvor den for første