Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

201 Kali derimod en Blanding af Ilt og Qvælstof, og den salpe- tersure Ammoniak en Blanding af Vanddampe og ct Qvælstof- ilte. De salpetersure Salte, hvis Baser ikke have nogen stærk Tiltrækning til Syren, decomponeres overordentlig let; vanske- ligere, derimod i samme Forhold som Basen binder Syren krafti- gere, hvorfor ogsaa det salpetersure Kali decomponeres saa over- ordentlig vanskeligt ved den blotte Hede. Man anvender derfor for det meste Salpetersyren til at danne Ilterne af de vægt- fulde Metaller, idet man forst forskaffer sig et salpetersuurt Salt, som man siden decomponerer ved Glødningen. Ganske anderledes forholde derimod de salpetersure Salte sig, naar de i Glödheden komme i Beröring med Stoffer, der have en stærk Tiltrækning til Ilt. — Det vigtigste er Kullet, som — allerede ved en Temperatur, hvorved Salpetret endnu ikke afgiver Ilt — naar det glödes for sig, decomponerer Saltets Sal- petersyre, udvikler Qvælstof og Kulsyre, og efterlader kul- suurt Kali. — Naar dette Experiment anstilles ved at smelte Salpetret i et Glasror og at kaste smaa Stykker Kul paa det smeltede Salt, saa kan man let iagttage hele Fremgangen, som er aldeles den samme som ved Krudtets Antændelse; men der skeer Decompositionen paa een Gang igjennem hele Massen, medens den her ikkun foregaaer paa enkelte Steder af Overfladen. Svovel virker paa samme Maade: der dannes Svovelsyre, Svovelsyrling og Qvælstof; men Virkningen er ikke saa voldsom. Ved at glöde 1 Deel Salpeter med 15 til 20 Dele meget fiindeelt kulfrit Jern faaer man reent Qvælstof; ogsaa kan man forskalle sig den samme Luft ved at opvarme 2 Dele Salpeter og 1 Deel Salmiak. Man vasker Luften, som inde- holder foruden Qvælstoffet endnu Chlor og Salpetersyrling, med en Oplosning af reent Kali i Vand. Salpetersyrens (Skedevandets) Anvendelse i Kunsterne^ især til Beilsning, Ætsning og Metaloplösning, er meget stor.