Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

205 Naar man i et Sammentrykningsapparat presser den atmo- sphæriske Luft sammen over en Vædske, som indeholder kul sure eller kaustiske Alkalier, dannes der salpetersyrligt Alkali. Der udfordres ikke mere end 1 Atmosphæres Tryk, for at frembringe denne Virkning; og man kan let overbevise sigom dette Salts Dannelse, naar man siden overmaster Vædsken med Kulsyre, opløser noget kulsuurt Jernforilte deri, og lader den henstaae i veltilproppede Flasker, hvori der bliver omtrent | Cubiktomme fri for Vædsken. Efter nogle Dages Forlob bliver der Jerntveilte udskilt, og der har udviklet sig Quæl- stoftveilte, som danner röde Dampe og giver Lugten af Sal- petersyrling, naar man aabner Masken. Kulsyren og Jern- foriltets forenede Virkning forvandle Salpetersyrling her til Salpetergas. Lettere dannes den ved Æsks Indvirkning paa Quælstof- tveilte, hvis Ilt deles saaledes: 2 Æqv. Qvæl- stoftveilte 4 Æqv. Ilt . . . 2 Æqv. Qvælstof 1 Æqv. Ilt 1 Æqv. Qvælstol 3Æqv. Ilt 1 Æqv. Qvælstof Qvælstof- forilte. Salpeter- syiling. Den danner ejendommelige Salte med Baserne, som man bedst frembringer ved at glöde den salpetersure Baryt svagt, og siden decomponere Saltet med et neutralt svovdsuurt Salt af den Base, man vil forene med Salpetersyrling. Salpetersyrling faaer man som rode Dampe ved at koge 1 Deel Stivelse med 10 Dele Salpetersyre af 1,3 Vf., hvorved den sidste afgiver noget af sin Ilt til Stivelsen. Renest faaer man de salpeter- syrlige Salte paa folgende Maade: Man smelter salpetersuurt Kali eller Natron saalænge, indtil en ringe Mængde deraf oplöst i Vand bundfælder en Sølvopløsning med mörk Farve, hvilket hidrører fra lidt reent Alkali, som er dannet ved Glød- ningen. Man oplöser Saltet i lidt Vand, sætter salpetersuurt Sölvilte til saalænge noget bundfældes, udvasker med lidt koldt Vand, oplöser Solvsaltct i saa lidet kogende Vand som muligt, og filtrerer kogende. — Det der udskiller sig ved Afkjöliiig