Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

210 akluft og Ilt, dannes der Vand, og Qvælstoflet bliver luftformigt tilbage. Naar man derimod leder Ammoniakgas igjennern et med Porcelainsstykker fyldt og rödglödende Ror, adskilles den, og den oploses i Brint og Qvælstof. Leder man Ammoniakluft over glodende Trækul, saa udvikles der Brint, og i det afkjö- lede Forlag afsætte sig Krystaller af cyanbrintesuur Ammo- niak. Fuldkomment tör Ammoniakluft træder let i Forbindelse med fuldkomment tore luftformige Brintsyrer, og den der- ved fremkomne Forbindelse ansees som en Forening af Ammo- nium og Brintsyrens Radikal. . f N2-------------------N2) i Ammoniak i ||f) r Ammonium \ Chlor-______________ I H2 — / i Ammonium. Saltsyre Cl^ j Ogsaa med nogle vandfrie Iltsyrer indgaaer Ammoniaken, naar den er, vandfri, Forbindelser; men disse have ikke Cha- rakteer af Salte, og deres egentlige Natur er endnu ikkun lidet bekjendt. Den tore Ammoniakgas indgaaer derimod meget let Forbindelser med Chioriderne, saavel som med nogle vandfrie Salte, og ved Opvarmningen blive idetmindste nogle af dem decomponerede, saasom Chlortitanammoniak, der bliver decom- poneret og efterlader metallisk Titan. Ammoniakens Forbindelse med Vand, det saakaldte Am- moniakvand, har en ringere Vægtfylde end det rene Vand, og jo mere Ammoniak det oplager, desmere aftager dets Vægt- fylde, saaledes at man kan benytte Vægtfylden, for derved at bestemme Ammoniakvandets Styrke. Ved 10° C optager et Maal Vand 670 Maal Ammo- niakgas; men Vandets Evne til at optage Gassen formindskes meget hurtigen med den stigende Temperatur, saaledes at ] Maal Vand ved 15° C ikkun optage? 460 Maal. Ved -4- 40° krystalliserer Ammoniakvand i lange silkeglindsende Naale. Folgende Tabel angiver disse Forhold.