Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
235
Knaldmetallerne udvikle deres med Hensyn til Mængden ube-
tydelige Luft med saa stor en Hurtighed, at den Modstand,
som den omgivende Luft gjör, er ikkun lidet mindre end den de
omgivende faste Legemer og det, bvorpaa de hvile, udöve. — Naar
man derfor lader Knaldguld detonere paa en Kobberplade, saa
slaaer det et Hul i Pladen, og har derved foranlediget nogle
Physikere at tilskrive Knaldmetallernes Forpufning en Retning
ned ad, en Hypothese, som er antaget uden Grund. — Knald-
metallerne forstyrre ved deres Forpufning alt, hvad der er i
deres Nærhed; de virke stærkt i ringe Mængde, men de virke
ikke ud over deres umiddelbare Nærhed.
Det er meget mærkværdigt, at næsten alle Qvælstof-For-
bindelser ere detonerende, og at de Blandinger, som fortrins-
viis benyttes til at frembringe Detonation, det sædvanlige
Krudt, og det knaldsure Qviksölvilte, ere Qvælstof-Forbindel-
ser. Denne mærkværdige Egenskab hidrører derfra, at Qvæl-
stoflet har saa svag en Tiltrækning til alle andre Stoffer, at
det let uskilles af Forbindelserne, og, een Gang uskilt ved
höiere Temperatur, ikke indgaaer nogen ny Forening.
ATMOSPHÆREN.
Den atmosphæriske Luft staaer i en bestandig Verelvirk-
ning med Mennesker, Dyr og Planter og med den hele faste
og flvdende Jordskorpe} dens chemiske Sammensætning er
derfor af den yderste Vigtighed, og for at kunne forklare de
Livsphænomener, som finde Sted i Luftkredsen, maa man
kjende Almosphærens Sammensætning med langt större Nöiag-
tiglied end de fleste andre Stoller. Naar vi betænke at Kul-
SYremængden, der omtrent udgjör -j-ooon af Atmosphæren, be-
stemmer hele Vegetationen, saa er det klart, at vi, for at
kunne danne os et fuldstændigt Begreb om Vexelvirkningerne,
idetmindste maa kjende Atmosphærens Bestanddele indtil
100000 Dele. Först i den senere Tid har man sögt ved
meget nöiagtigc Analyser at opnaao en saadan Nöicigtighcd?