Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

235 Knaldmetallerne udvikle deres med Hensyn til Mængden ube- tydelige Luft med saa stor en Hurtighed, at den Modstand, som den omgivende Luft gjör, er ikkun lidet mindre end den de omgivende faste Legemer og det, bvorpaa de hvile, udöve. — Naar man derfor lader Knaldguld detonere paa en Kobberplade, saa slaaer det et Hul i Pladen, og har derved foranlediget nogle Physikere at tilskrive Knaldmetallernes Forpufning en Retning ned ad, en Hypothese, som er antaget uden Grund. — Knald- metallerne forstyrre ved deres Forpufning alt, hvad der er i deres Nærhed; de virke stærkt i ringe Mængde, men de virke ikke ud over deres umiddelbare Nærhed. Det er meget mærkværdigt, at næsten alle Qvælstof-For- bindelser ere detonerende, og at de Blandinger, som fortrins- viis benyttes til at frembringe Detonation, det sædvanlige Krudt, og det knaldsure Qviksölvilte, ere Qvælstof-Forbindel- ser. Denne mærkværdige Egenskab hidrører derfra, at Qvæl- stoflet har saa svag en Tiltrækning til alle andre Stoffer, at det let uskilles af Forbindelserne, og, een Gang uskilt ved höiere Temperatur, ikke indgaaer nogen ny Forening. ATMOSPHÆREN. Den atmosphæriske Luft staaer i en bestandig Verelvirk- ning med Mennesker, Dyr og Planter og med den hele faste og flvdende Jordskorpe} dens chemiske Sammensætning er derfor af den yderste Vigtighed, og for at kunne forklare de Livsphænomener, som finde Sted i Luftkredsen, maa man kjende Almosphærens Sammensætning med langt större Nöiag- tiglied end de fleste andre Stoller. Naar vi betænke at Kul- SYremængden, der omtrent udgjör -j-ooon af Atmosphæren, be- stemmer hele Vegetationen, saa er det klart, at vi, for at kunne danne os et fuldstændigt Begreb om Vexelvirkningerne, idetmindste maa kjende Atmosphærens Bestanddele indtil 100000 Dele. Först i den senere Tid har man sögt ved meget nöiagtigc Analyser at opnaao en saadan Nöicigtighcd?