Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

267 M O L I B D Æ 1 Mo = 598,520. Vægtfylde 8,615—8,636. Udfordrer den stærkeste Hede, man kan frembringe, for at smeltes. Forflygtigcr ikke. Sölvhvidt. Ilter: 1:2:3. Svovellorbindelser: 2:3:4. Chlorider: 2:4:6. Molybdæn findes ikke i stor Mængde i Naturen, men er meget udbredt, og der forekommer næppe et Land med ældre plutoniske Bjergarter, som ikke har Svovelmolybdæn, Molyb- dænglands. I de osterrigske Alper forekommer desforuden guul Molybdænmalm eller molybdænsuurt Blyilte. Det ledsager des- uden Kobbermalmene i det Mansfeldske, og gaaer, ved deres Forarbejdelse, over i nogle af deres Smelteprodukter. For at faae Molybdæn, rister man naturligt Svovelmolyb- dæn i en MulTel ved meget svag Rödglödhede, hvorved det forvandles til Molybdænsyre, som opløses i Ammoniak, filtre- res, inddampes, filtreres atter, og henstilles til Krystallisation, efterat man har tilsat noget kaustisk Ammoniak. Den molyb- dænsure Ammoniak glodes stærkt i en Digel, hvorved den for- vandles til en Blanding af Molybdænsyre og Molybdænilte, som man bringer i en med Kul udforet Digel og giver den stærkeste Hede, man kan frembringe. Molybdænet er halv- ilvdt, sölvhvidt, og modtager Politur. Molybdænsyre.) Mo, dannes ved Ristning af Svovelmolvb- <]æn, eller ved Kogning af Molybdænilte med Salpetersyre og Opvarmning til en svag Rödglödhede. Denne Syre danner en hvid, let, krystallinisk Masse, som smelter i Rödglödheden, og sublimeres i aabne Kar ved dens Smeltepunkt. Den har en