Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
280
Af Platinets Legeringer ere især vigtige for Chemikerne:
den med Kisel, som danner sig hver Gang at en Platindigel
glodes meget stærkt imellem Kul, hvis Askes Kiseljord reduce-
res af Platinet; man raaa derfor ikke udsætte Platindigelen
umiddelbart for Kulild, men sætte den i en hessisk Digel, helst
paa et Underlag af brændt Magnesia; Legeringer med Bly og Vis-
muth, som ere meget farlige for Diglerne, fordi de danne sig hver
Gang et Bly- eller Vismuthsalt, som ikke binder sin Syre
overordentlig stærkt, glodes i Platindiglen. Blyet reduceres, og
Legeringen angribes nu af Viinaandflamnien, der danner blom~
kaalagtige Udvæxter, som indeholde Platin og Ku], og Platin-
diglen bliver gjennemboret efter faa gjentagne Opvarmninger.
Platinet udskilles af sine naturlige Forbindelser paa den
vaade Vei, det vil sige ved at oplöse det ved Hjelp af Syrer
i Vand. Ved liisætning af Salmiak forskaffer man sig Pla-
tinsalmiak — der er næsten fri for Iridium, naar man har havt
et betydeligt Overskud af Saltsyre i den Oplosning, hvoraf
Plalinsalmiaken er bundfældet — som siden ved Opvarmning gi-
ver Platinsvamp, der pulveriseres saa flint som muligt. Pla-
tinpulveret presses nu sammen, opvarmes til Hvidglödheden
og hamres. Siden kan det, ligesom de andre böielige Metaller,
formedelst afvexlende Opvarmning, Hamring og Valtsning,
bringes i enhver passende Form. Man benytter i dette Til-
fælde Platinets Egenskab at blive blödt længe forend det smel-
ter' og uden at det bliver flydende, bringer man dog de en-
kelte Dele i fuldkommen metallisk Sammenhæng. I Grunden
er dette det samme Phænomen som Sintringen , hvorom der
vil blive talt ved Leerjorden; men det modificeres derved, at
at vi her have et böieligt Metal, hvis Deles Sammenhæng for-
medelst Hamring kan foröges. Man kalder denne Operation
ved Metallerne Sveitsning, og benytter denne Egenskab især
■ved I latin og Jern; men ogsaa de andre böielige Metaller
have en Sveitshede, som dog er vanskeligere at træfle, forme-
delst deres lavere Smeltepunkt.