Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

293 En stor Mængde Sølv vindes af Blyet, hvis hyppigste Malm er Blyglands, Svovelbly, som sædvanligen indeholder imellem 2—16 Lod i 1U0 Pund. Man forskaffer sig reent Sölv af det almindelige Myntsölv ved at opløse det i Salpetersyre, tilföie en Kogsaltoplosning, samle og udvaske det derved bundfældte Chlorsölv, og bringe det lidt efter lidt i omtrent dobbelt saa meget smeltende Pot- aske, som man har Chlorsölv. Man giver tilsidst en saa stærk Hede, at Sölvet smelter. Sölvet er et meget blødt Metal; det har den reneste hvide Farve, og en saa höi Grad af Glands, at poleret Sölv ikke kan smelte ved de stærkeste Brændspeiles Varme, fordi det tilba- gekaster Lysstraalerne i saa höi en Grad, at de ikke kunne tilstrækkeligt opvarme det. Sölvets Boielighed og Strækbarhed er meget stor, og man kan udtrække eet Gran Sölv til en Længde af 400 Fod. Ved Hamring bliver det skjört, men taber denne Egenskab igjen ved Udglødning. Det rene Sölv tiltrækker ikke ved nogen Temperatur un- der sit Smeltepunkt Ilt af den atmosphæriske Luft, og iltes derfor ikke ligefrem. Naar Sölv derimod smelter, saa tiltræk- ker det Ilt, og danner dermed en Forening, som næppe er et egentligt Ilte, men sandsynligviis er analog med den For- bindelse, som Vandet indgaaer med Hten ved at absorbere den, naar det kommer i Berøring med luftformig Ilt. Ligesom Vandet, afgiver det smeltede Sölv sin Ilt, naar det storkner, hvorved smaa Sölvkorn kastes omkring. Man kalder dette Sölvets Spröitning, et Phænomen som ikkun iagttages ved det rene Sölv. — Ved meget höie Temperaturer fordamper Söl- vet, og synes derved tillige at forbrænde; thi den Deel af Metallet, som er forflygtige!, er Sölvilte. Sölvet iltes ikke af fortyndet Svovelsyre; men naar Sy- ren er conccntreret, saa iltes Metallet i Varmen paa Svovl- syrens Bekostning: der udvikles Svovelsyrling og dannes svo- velsuurt Sölvilte. — Salpetersyren ilter Sölvet endnu lettere;