Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

301 Bly) hænger ved dem. De smeltes om paa samme Maade. Denne Methode beroer paa den meget besynderlige Egenskab, at det sölvholdende Bly har et lavere Smeltepunkt end det rene Bly. Sølvets Udtrækning ved Amalgamation har altid folgende .Operationer: 1) Sölvets Forvandling til Chlorsölv; 2) Chlor- sölvets Decomposition ved Qviksölvet, og Sölvets Oplosning formedelst dette Metal; 3) Qviksölvets Fraskillelse fra Sølvet. Sölvets Forvandling til Chlorsölv skeer ved den tydske Amaluamation paa den Maade, at man blander Sølvmalmen med 100/o Kogsalt og sorger for, at den indeholder saa megen Svovelkiis, at den svarer i det mindste til 30% Svoveljern. Nu bliver den ristet i Ovnen, hvorved i Begyndelsen Svovel- sölvet, som findes i alle Malme, forvandles for største Delen til metallisk Sölv, tildeels til Sölvilte, som indgaaer en For- bindelse med Kiseljorden. Ved fortsat Ristning bliver Svovel- jernet forvandlet til basisk svovelsuurt Jernilte, som afgiver sin Svovelsyre, der da decomponerer Kogsaltet, saaledes at cn Deel af Svovelsyren afgiver Ilt til Natrium og danner Natron, der træder i Forbindelse med den udecomponerede Svovelsyre. Chloret bliver frit og træder i Forbindelse med Sølvet. Det Sölv, der som Sölvilte er traadt i Forbindelse med Kiseljord, bliver ikke forvandlet til Chlorsölv og gaaer tabt under Pro- cessen. Den ristede Malm bliver fiinmalet og kommes nu med Vand, Qviksölv og Smedejerns-Plader i Amalgameertönderne, som faae en dreiende Bevægelse. Ved denne forenede Virk- ning dannes der Chlorjern og metallisk Sölv, som opløses af Qviksölvet til flydende Amalgam. Amalgamet bliver udpresset i Poser, bvorigjennem Qviksölvet löber, det faste Amalgam bliver tilbage og bliver senere udglødet paa Stöbejerns Tal- lerkener, der ere bedækkede med en omvendt Stöbejerns Klokke, hvis Rand staaer i Vand. Man lægger Gløder omkring Klokken, og Qviksölvdampene samle sig i Vandet. Sølvet be- fries tilsidst fra de medfølgende Metaller, formedelst Smelt- ning i Blyantsdigler, hvor Luften kan ilte de uædle Metal-