Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

332 Blyforilte, Pb. Vægtfylde 8,010. Flygtigt i Hvidglödheden. Krystalliserer saavel naar store Masser deraf smeltes og afkjöles langsomt, som ogsaa naar man opløser Blyilte i kau- stisk Kali, og lader det henstaae for at indsuge Kulsyre. For- men er i begge Tilfælde et Rhomboidaloctaeder. Et guult Pulver, som snarl kaldes Sölvcrglöd^ snart Mas- sicot. Det er et basisk Stof, som mætter Syrerne fuldkom- ment, som kan danne med Eddikesyre og Salpetersyre ba- siske Salte, der ere opløselige i Vand, og som selv i sin rene Tilstand oplöser sig noget i Vand (1 Blyilte i 7000 Vand), hvorved det allerede nærmer sig til Alkalierne. I det Store tilberedes Blyilte ved Sölvafdrivningen; i det Smaae forskaffer man sig dette Stof ved at oplöse Bly i Salpetersyre, krystal- lisere Saltet flere Gange, og derpaa giode det svagt i en Por- cellainsdigel, indtil al Salpetersyre er uddreven. Dets Anven- delse er især til Glas og Glasurer, hvorved der altid dannes kiselsuurt Blyilte. Glasset faaer af Blyilte Tyngde, Giands og Letsmeltelighed. Ved dets Anvendelse til Glasurer er især dets Letsmeltelighed vigtig. Af Blysaltene ere vigtige: 1) Salpetersuurt Blyilte, ved Oplosning af Bly eller Sölver- glöd i Salpetersyre; krystalliserer i sphæroedriske Kry- staller; bruges til det rene Blyiltes Tilberedning og som Reagents. 2) Svovelsuurt Blyilte, dannes ved at bundfælde nogetsorn- helst opløseligt Blysalt ved Svovelsyre, eller et opløseligt svovelsuurt Salt. Et hvidt tungt Pulver, der benyttes som Malerfarve, og erholdes som Biprodukt i Farverierne ved Decomposition af eddikesuurt Blyilte med svovelsuur Leerjord eller Jernilte. Det har det Fortrin fremfor kul- suurt Blyilte (Blyhvidt), at det bedre taaler at blandes med andre Farver; men det dækker ikke saa godt som hiint. 3) Det kulsure Blyilte. Er den bekjendteste af alle Maler-