Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
338
VISMUT.
(Bismuth, Marcasita).
Bi = «80,913.
Vægtfylde = 9,822—9,883.
Krystalform holosphæroedrisk.
Smeltepunkt vod 264°.
Kogepunkt ved en begyndende Hvidglodhede.
Meget skjört med storbladet Brud.
Farve: metallisk rodlighvid.
Iltforbindelser: x : 1 : f.
Chlorforbindelse: 2.
Svovlforbindelse: 2.
• Forekomst. Vismut findes næsten blot i reen Tilstand
eller gedicgent, især blandet med Kobaltmalm, i Sachsen. Des-
foruden som Vismutilte (Vismutokker), som Tellurvismut, som
Svovlforbindelse af Kobber, Bly og Vismut (Naalemalm), og
som Svovelvismut (Vismutglands).
Det Vismut, som gaaer i Handelen, er ikke fuldkomment
reent, men for at rense det, maa det oplöses i stærk Salpe-
tersyre, hvorved der dannes salpetersuurt Vismutilte. Man
fortynder den saameget som muligt neutrale Oplosning med
meget Vand, hvorved der bundfældes et hvidt Pulver, der er
basisk salpetersuurt Vismutilte, som udvaskes og reduceres i
en med Kul foret Digel.
Vismut viser Metallernes Krystallisation bedre end noget
andet Metal; for at faae den ret smuk, maa man holde Me-
tallet en Tidlang smeltet under en Bedækning af Salpeter;
man lader det derpaa storkne paa Overfladen, gjennemborer
Skorpen med et Stykke glödende Jern førend hele Massen er
kold, og lader det endnu smeltede Metal flyde ud. Huulheden
er nu bedækket med meget smukke og skarpe Octaedre af
Vismut.