Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

 338 VISMUT. (Bismuth, Marcasita). Bi = «80,913. Vægtfylde = 9,822—9,883. Krystalform holosphæroedrisk. Smeltepunkt vod 264°. Kogepunkt ved en begyndende Hvidglodhede. Meget skjört med storbladet Brud. Farve: metallisk rodlighvid. Iltforbindelser: x : 1 : f. Chlorforbindelse: 2. Svovlforbindelse: 2. • Forekomst. Vismut findes næsten blot i reen Tilstand eller gedicgent, især blandet med Kobaltmalm, i Sachsen. Des- foruden som Vismutilte (Vismutokker), som Tellurvismut, som Svovlforbindelse af Kobber, Bly og Vismut (Naalemalm), og som Svovelvismut (Vismutglands). Det Vismut, som gaaer i Handelen, er ikke fuldkomment reent, men for at rense det, maa det oplöses i stærk Salpe- tersyre, hvorved der dannes salpetersuurt Vismutilte. Man fortynder den saameget som muligt neutrale Oplosning med meget Vand, hvorved der bundfældes et hvidt Pulver, der er basisk salpetersuurt Vismutilte, som udvaskes og reduceres i en med Kul foret Digel. Vismut viser Metallernes Krystallisation bedre end noget andet Metal; for at faae den ret smuk, maa man holde Me- tallet en Tidlang smeltet under en Bedækning af Salpeter; man lader det derpaa storkne paa Overfladen, gjennemborer Skorpen med et Stykke glödende Jern førend hele Massen er kold, og lader det endnu smeltede Metal flyde ud. Huulheden er nu bedækket med meget smukke og skarpe Octaedre af Vismut.