Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

347 NIKKEL- Ni = 369,675. Metal. Vægtfylde = 8,637. Krystalform ubekjendt, sandsynligvis sphæroedrisk. Smelter ved en meget stærk Hvidglodhede. Forflygtiges ikke. Farven er sölvhvid. Böieligt, kan hamres og valtses, udtrækkes til Traade af Tommes Diameter. Magnetisk, taber sin Magnetismus 'ved 350°. lltfoibindeiser: 1 : Chlorforbindelse: 2. Svovelforbindelse: Forekomst. Nikkel horer til de sjeldnere Metaller, og det er hidtil ikke fundet i Naturen i reen Tilstand. I Meteorjer- net og Meteorstenene findes det forenet med Jern. I Kobber- nikkel findes det forenet med Arsenik, og samme Bestanddele findes i Arsenik-Nikkelet \ i Nikkelspydglands med Antimon. I Haarkiis er det forenet med Svovel, og i Nikkelglands baade med Arsenik og SvoveL Iltet forekommer dette Metal tildeels som reent Nikkelilte, tildeels som kiselsuurt, svovelsuurt, eller arseniksunrt Salt. I Europa har Tydskland de fleste Nikkelmalme. China synes at have meget Nikkel. Man udskiller Nikkel paa folgende Maade metallisk til technisk Brug. Lige Deel flint pulveriseret Arsenik-Nikkel (enten det naturlige, eller det som affalder som Biprodukt ved Kobaltets Forarbejdelse), Svovelsyre og raa Salpeter bringes sammen i et Kar og opvarmes. Svovelsyren træder her i Forbindelse med Kali, og den frie Salpetersyre ilter baade Arsenik og Nikkel, men ikkun det sidste indgaacr en For- bindelse med Svovelsyren. Man afdaiv.per til Törlied, oplöscr i koghedt Vand, og henstiller til Krystallisation. Der afsætte