Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

389 BERYLLIUM. G = 331,479. Vægtfylde ubekjendt. Fast ved alle bekjendte Temperaturer. Usmelteligt? Sort. Ilte: >. Chlorforbindelse: 3. Svovelforbindelse: |(?). Beryllium forekommer i Naturen ikkun som Ilte, Beryl- jord eller Glycinjord, og hidtil har man ikkun fundet det i faa Mineralier, og selv disse höre til de sjeldneste, nemlig Smaragd og Beryl., Phenakit, Chrysoberyl^ Helvin og Gadolinit. For at skalle sig Beryllium smelter man 1 Deel slæmmet Beryl med 3 Dele kulsuurt Natron, opløser i Saltsyre, afdam- per til Törheden, og oplöser igjen i Vand. Til denne Oplos- ning sætter man en fortyndet Kalilud, som indeholder nogen Kulsyre, i Overskud, og koger, hvorpaa man filtrerer. Luden indeholder Beryljord og Leerjord; den overmættes med Salt- syre, bundfældes med Ammoniak, og igjennem det udvaskede Bundfald ledes Svovelsyrling, indtil alt er klart. Oplosningen koges saalænge, som den endnu afgiver Svovelsyrlinggas, hvor- ved al Leerjord bundfældes som basisk svovelsyrlig Leerjord, og Beryljorden, som bliver i Oplosningen, bundfældes med Am- moniak. — Af den rene Beryljord faaer man, aldeles som ved Leerjord, Chlorberyllium, og af dette ved Kalium det rene Beryllium. Beryljord., Sodjord., G2, er hvid, usmeltelig, Vægtfylde 2,976, opløselig i Syrer og kaustiske Alkalier, med Undtagelse af Ammoniak, ligeledes oplöselig i alle kulsure Alkalier, og- saa i kulsuur Ammoniak, som benyttes til at skille den fra Leerjord. Den giver intet Dobbeltsalt, som svarer til Alun, men alle dens Salte udmærke sig ved en sod Smag. Berylliumforbindelserne have hidtil ikke fundet nogen An- vendelse.