Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
396
slette Varmeledere; til Vaaningshuse ere de derfor at fore-
trække fremfor de fleste andre Bygningsmaterialier.
Pottemagervarer, Steentöi, Fayance, Porcellain, have alle
en lignende Sammensætning, nemlig Leer, Qvarts og et smel-
teligt Kiselsalt 5 de ere desuden paa Overfladen forsynede med
et Glas, som altid er mere letsmelteligt end Massen selv;
det kaldes Glasur.
De almindelige Pottemagervarer bestaae af flint, stærkt
jernholdigt Leer, som maa være fuldkomment frit for Stene,
og blive haardt i en stærk Rödglödhede. De formes og dreies
paa Pottemagerskiven, törres og overgydes med en Blanding
af Sölverglöd (Bly foril te), Leer og Kiseljord, hvorpaa de bræn-
des i en staaende, eller liggende Flamrneovn. Ved den Var-
me, hvorved Leret bliver haardt, smelter Blyglasset og danner
Glasuren. Naar man ikke tager en tilstrækkelig Tilsætning
af Leer og Kiseljord, saa kan Glasuren oplöses af Syrer og
Salte, og blive derved meget farlig.
Jydepotterne bestaae af en lignende Leerart, mendeglas-
seres ikke. Karrene brændes derved, at de bedækkes med
Fladtorv, som tændes, og, idet de brænde langsomt, give
megen Bog. Olien og den oliedannende Gas, som derved ud-
vikles, blive decomponerede overalt, hvor de træffe paa et fast
glödende Legeme, og afsætte Kul, som nu ikke kan for-
brænde, fordi ingen Ilt kommer i Beröring dermed.
Fayance er dannet af lignende farvet Leer, som de almin-
delige Pottemagervarer; men for at skjule Lerets smudsige
Farve, er Massen overdraget med en hvid uigjennemsigtig
Glasur, som bestaaer af Blyilte, Tinilte, Kiseljord og Leer.
Tiniltet gjör den hvid og uigjennemsigtig.
Det saltglaserede Steentöi har en Masse, som taaler Hvid-
glödheden, og er derfor aldrig meget stærkt farvet, og det
har en meget tynd Glasur af kiselsuurt Natron. Denne Gla-
sur frembringes paa folgende Maade: Naar Töiet i Ovnen
har en Hvidglödhede, kaster man Kogsalt paa Ilden. Chlor-
natrium er flygtigt ved denne Varme, og dets Dampe, naar
de tilligemed Vanddampene komme i Beröring med det stærkt