Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
396 slette Varmeledere; til Vaaningshuse ere de derfor at fore- trække fremfor de fleste andre Bygningsmaterialier. Pottemagervarer, Steentöi, Fayance, Porcellain, have alle en lignende Sammensætning, nemlig Leer, Qvarts og et smel- teligt Kiselsalt 5 de ere desuden paa Overfladen forsynede med et Glas, som altid er mere letsmelteligt end Massen selv; det kaldes Glasur. De almindelige Pottemagervarer bestaae af flint, stærkt jernholdigt Leer, som maa være fuldkomment frit for Stene, og blive haardt i en stærk Rödglödhede. De formes og dreies paa Pottemagerskiven, törres og overgydes med en Blanding af Sölverglöd (Bly foril te), Leer og Kiseljord, hvorpaa de bræn- des i en staaende, eller liggende Flamrneovn. Ved den Var- me, hvorved Leret bliver haardt, smelter Blyglasset og danner Glasuren. Naar man ikke tager en tilstrækkelig Tilsætning af Leer og Kiseljord, saa kan Glasuren oplöses af Syrer og Salte, og blive derved meget farlig. Jydepotterne bestaae af en lignende Leerart, mendeglas- seres ikke. Karrene brændes derved, at de bedækkes med Fladtorv, som tændes, og, idet de brænde langsomt, give megen Bog. Olien og den oliedannende Gas, som derved ud- vikles, blive decomponerede overalt, hvor de træffe paa et fast glödende Legeme, og afsætte Kul, som nu ikke kan for- brænde, fordi ingen Ilt kommer i Beröring dermed. Fayance er dannet af lignende farvet Leer, som de almin- delige Pottemagervarer; men for at skjule Lerets smudsige Farve, er Massen overdraget med en hvid uigjennemsigtig Glasur, som bestaaer af Blyilte, Tinilte, Kiseljord og Leer. Tiniltet gjör den hvid og uigjennemsigtig. Det saltglaserede Steentöi har en Masse, som taaler Hvid- glödheden, og er derfor aldrig meget stærkt farvet, og det har en meget tynd Glasur af kiselsuurt Natron. Denne Gla- sur frembringes paa folgende Maade: Naar Töiet i Ovnen har en Hvidglödhede, kaster man Kogsalt paa Ilden. Chlor- natrium er flygtigt ved denne Varme, og dets Dampe, naar de tilligemed Vanddampene komme i Beröring med det stærkt