Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
417
BARIUM.
Ba = 856,880.
Vægtfylde 4—5.
Smeltelig i en begyndende Rödglödhcde.
Ikke Dygtigt.
Metalglands; Farve jerngraa.
Iltforbindelser: 1:2.
Chlorforbindelse: 2.
Svovelforbindelser: 1: 2 : 3 : 5.
Barium findes langt hyppigere i Naturen end Strontium,
og forekommer især som svovelsuur Baryt, Tungspath, der
ledsager især Metallernes naturlige Svovelforbindelser paa
Gange. Hos os forekommer det i meget ringe Mængde i
Overgangsformationen paa Bornholm og i Bruunkulformatio-
nens Leerlag paa Refsnæs, Staverhoved og Omegnen af Fre-
dericia. Den kulsure Baryt, Whiterit, er sjeldnere og findes
især i England. Forbindelser af kulsuur Baryt og kulsuur
Kalk., Barytocalcite ere sjeldne Mineralien Desuden lindes
Foreninger af kiselsur Baryt med andre kiselsure Salte.
Barium udskilles af sine Forbindelser paa samme Maadc
som Calcium.
Barium forilte, Baryt, Tungjord, Ba, har en Vægtfylde ai
4, er smeltelig i meget stærk Hede og ikke flygtig. Man for-
skaffer sig reen vandfri Baryt, naar man udsætter den salpe-
tersure Baryt for en Rödglödhede, eller den kulsure Baryt
for en Hvidglödhede. Den kan lædskes som Kalk, men bin-
der Vandet stærkere, og den vandholdende Baryt kan ikke
'ved Glödning befries fra sin hele Vandmængde. Dette förste
Hydrat er sammensat: Ba H2. Den krystalliserede Baryt dan-
nes enten derved, at man oplöser den rene Baryt i saa lidet
koghedt Vand som muligt, og afkjöler Vædsken, eller ogsaa
derved, at man koger en Oplosning af Svovelbarium med Kob-
Forchhammer, ahn. Chemie. 27