Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
430
Disse Midler ere deels Bruunsteen, som, idet den afgiver Ilt
til Jernet, selv taber sin farvende Egenskab; deels Arsenik-
syrling, som forvandles til Metal og forflygtiges; deels Salpe-
ter, hvis Salpetersyre bliver uddreven og ilter Jernet.
De kulsure Alkalier, som ere kostbare, erstatter man
hyppigen tildeels ved Chlornatrium, tildeels ved svovelsuurt
Natron. Chlornatrium decomponeres ved den forenede Virk-
ning af Vanddampene og Kiselsyren, og oniendskjöndt det svo-
velsure Natron ikke decomponeres af Kiselsyren, saa bliver
del svovelsyrlige og svovelundersyrlige Natron decomponercde,
medens Svovelnatrium ikke lider nogen Forandring ved Kisel-
syrens Indvirkning. Man maa altsaa ved Tilsætning af Kul
borttage een eller to af de 4 Grunddele ilt, som ere i det
svovelsure Natron, for at forvandle det til kiselsuurt Natron.
Tager man derimod mere Ilt bort, saa dannes Svovelnatrium,
tier farver Glasset guult.
Selv det bedste Glas modstaaer ikke aldeles det kogende
Vands Indvirkning, og naar man koger meget flint pulverise-
ret Glas med Vand, saa reagerer det svagt alkalinisk paa
rod Lakmustinctur. Ligger Glas i Stykker længe i den fug-
tige Jord, saa udtrækkes ligeledes Alkaliet, og sandsynligviis
ogsaa endeel af Kalken, og Kiseljorden deles i meget fine far-
’s espillende Lameller, hvis Farve ikke hidrører fra nogen ind-
blandet Substants, men er et Interferents-Phænomen.
Naar Glasset afkjöles overordentlig langsomt, hvilket især
bliver rlilfælde, naar en Glasovn afkjöles for at undergaae en
Reparatur, udkrystalliserer der forskjellige Silicater i denne
Masse; det taber derved sin Gjennemsigtighed, sit niuslede
Brud og den Eensformighed, som man saa omhyggeligen so-
ger at opnaae ved Glasset; det bliver krystallinisk, uligefor-
rnigt og uigennemsigtigt. Selv det almindelige blyfrie Glas
kan forvandles til saadanne Masser, naar man pakker det ned
i Kar, og omgiver det rned en pulverförmig usmeltelig Sub-
stants, der ikke let indgaaer Forbindelse med Glasmassen, og
er en slet Varmeleder. Man vælger hertil fordetmeste Gips
dier Beenaske. Glöder man det saaledes nedpakkede Glas i