Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43t
lude den, idet at Vandet oplöser Kali og de Heste andre Salte.
Dette skeer i store Tonder, hvori Asken flere Gange overgy-
des med Vand, og den sidste svagere Lud bruger man til at
hælde paa ny Aske. Den saalodes udludede Aske giver, efterat
den i længere Tid har henligget i Luften, paany Kali ved
Udludning, hvilket hidrører derfra, at et oversuurt kiselsuurt
Kali, som har dannet sig ved Forbrændingen, ikke opløses
eller decomponeres af Vandet, men ved den atmosphæriske
Kulsyres Indvirkning langsomt forvandles til kulsuurt Kali,
som nu kan udtrækkes med Vand. Den udludede Aske inde-
holder saameget Kali, at man benytter den, uden liisætning
af mere Alkali, til Glassmeltning. Luden inddampes indtil
Krystallisation, Krystallerne blive glødede eller calcinerede
i en Ovn, og komme derpaa i Handelen under Navnet Pot-
aske, der fordetmeste er blaalig farvet ved en ringe Mængde
mangansuurt Kali. Potasken proves ved et Alkalimeter, hvor-
ved man undersøger, hvormegen Svovelsyre en vis Mængde
Potaske udfordrer for at mættes. IOO Dele concentrcret Svo-
velsyre mætte 140,9 Dele kulsuurt Kali. En anden Methode
at prove Potasken er folgende: i et Maal af fortyndet Salt-
syre, hvoraf man har tilberedet en stor Mængde, som man
gjemmer i en Flaske, hvori den ikke kan lide nogen Foran-
dring, kaster man et veiet Stykke reen og ikke kornet kulsuur
Kalk, som man veier igjen efterat Saltsyren har oplöst, hvad
tlen kunde oplöse, og derved .finder een Gang for alle Salt-
syrens Styrke. Nu hælder man et Maal Saltsyre paa en vis
Mængde veiet Potaske, der skal proves, hvorved man ikkun
har at iagttage, at Saltsyren ikke bliver fuldkomment mættet
ved Potasken. Man kaster derpaa et veiet Stykke kulsuur
Kalk i den allerede for største Delen med Kali mættede Salt-
syre; og efterat der er opløst saamegen Kalk, som Saltsyren
kan oplöse, veier man Kalken igjen. Den Kalkmængde, som Salt-
syren har oplöst mere i det förste Experiment end i det andet,
00 et Ækvivalent for det Kali, der var i den afveiede Mængde
Potaske, og Potaskens Værdie folger ligefrem deraf. Den
bedste amerikanske Potaske indeholder indtil 63% rcent Kali,