Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
440 Chlor virker iltende paa de i Oplosningen tilstedeværende Stoffer. Det salpetersure Kali, K2 N2, Vægtfylde 1,933. Kry- stalform holoprismatisk. Smelter forend det bliver rödglödende og decomponeres ved en stærk Rödglödhede, idet det afgiver Ilt. Salpeter findes især i varme Lande i Muldjorden og i poröse Steenmasser, som indeholder en stærk Base, saasom Kali, eller Kalk. Ogsaa kunstigen danner man Salpeter ved at udsætte qvælstofholdende Substantser, blandede med Baser, for Luftens Paavirkning. Det synes som om der under disse Omstændigheder forst dannes humussuur Ammoniak, hvis Qvæl- stof yderst langtsomt indgaaer Forbindelse med Atmosphærens IH, og danner Salpetersyre, der forener sig med Baserne. Poröse, ikke qvælstofholdende Steenarter, navnligen Trachyt, danne, især i varme Lande, Salpeter, sandsynligviis derved, at den atmosphæriske Luft ved en Fortætning i Stenens Porer, og den stærke Bases Tilstedeværelse bestemmes til at indgaae Forbindelse. I alle disse Tilfælde danner Salpetersyren sig langt lettere ved större atmosphærisk Varme, og jo lavere et Lands Middeltemperatur er, desmindre er det skikket til Salpeter-Dannelsen. Det nordlige Europa faaer derfor sit Salpeter fra Ostindien. Det raae Salpeter bliver renset i Eu- ropa paa to forskjellige Maader, enten derved, at man lader en Oplosning deraf i kogende Vand roligen henstaae til Af- kjölning, hvorved der udskiller sig store regelmæssige Krystal- ler, eller derved, at man forstyrrer Krystallisationen ved en hurtig Afkjölning og en vedvarende Bevægelse af Vædsken. De derved udskilte Krystaller ere pulverförmige og kunne langt lettere renses end de store Krystaller. I de store Krystaller indesluttes nemlig altid en betydelig Deel af den Lud, der bliver tilbage, efterat Krystallerne bavc udskilt sig (Moderlu- den), der er langt mindre reen, end den oprindelige Oplos- ning. Disse saaledes indesluttede Ureenligheder kunne ikkun bortfjernes ved en ny Oplosning og Omkrystallisering, og da de saaledes dannede Krystaller atter indeslutte Dele af Moder-