Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
440
Chlor virker iltende paa de i Oplosningen tilstedeværende
Stoffer.
Det salpetersure Kali, K2 N2, Vægtfylde 1,933. Kry-
stalform holoprismatisk. Smelter forend det bliver rödglödende
og decomponeres ved en stærk Rödglödhede, idet det afgiver
Ilt. Salpeter findes især i varme Lande i Muldjorden og i
poröse Steenmasser, som indeholder en stærk Base, saasom
Kali, eller Kalk. Ogsaa kunstigen danner man Salpeter ved
at udsætte qvælstofholdende Substantser, blandede med Baser,
for Luftens Paavirkning. Det synes som om der under disse
Omstændigheder forst dannes humussuur Ammoniak, hvis Qvæl-
stof yderst langtsomt indgaaer Forbindelse med Atmosphærens
IH, og danner Salpetersyre, der forener sig med Baserne.
Poröse, ikke qvælstofholdende Steenarter, navnligen Trachyt,
danne, især i varme Lande, Salpeter, sandsynligviis derved, at
den atmosphæriske Luft ved en Fortætning i Stenens Porer,
og den stærke Bases Tilstedeværelse bestemmes til at indgaae
Forbindelse. I alle disse Tilfælde danner Salpetersyren sig
langt lettere ved större atmosphærisk Varme, og jo lavere et
Lands Middeltemperatur er, desmindre er det skikket til
Salpeter-Dannelsen. Det nordlige Europa faaer derfor sit
Salpeter fra Ostindien. Det raae Salpeter bliver renset i Eu-
ropa paa to forskjellige Maader, enten derved, at man lader
en Oplosning deraf i kogende Vand roligen henstaae til Af-
kjölning, hvorved der udskiller sig store regelmæssige Krystal-
ler, eller derved, at man forstyrrer Krystallisationen ved en
hurtig Afkjölning og en vedvarende Bevægelse af Vædsken.
De derved udskilte Krystaller ere pulverförmige og kunne langt
lettere renses end de store Krystaller. I de store Krystaller
indesluttes nemlig altid en betydelig Deel af den Lud, der
bliver tilbage, efterat Krystallerne bavc udskilt sig (Moderlu-
den), der er langt mindre reen, end den oprindelige Oplos-
ning. Disse saaledes indesluttede Ureenligheder kunne ikkun
bortfjernes ved en ny Oplosning og Omkrystallisering, og da
de saaledes dannede Krystaller atter indeslutte Dele af Moder-