Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44?
Naar man derfor i det lufttomme Rum lader Krudt falde paa
rödglödende Jern, saa detonerer det; er derimod Temperatu-
ren betydeligt lavere, saa forputter det ikke, men Svovlet
fordamper, og naar man lader saamegen Luft træde ind, at
den udover et Tryk liig 3—4 Tommer Qviksölv, saa brænder
Svovlet uden at Krudtet tændes, hvilket derimod vilde være
Tilfældet, naar den atmosphæriske Luft ved denne Varme var
under et Tryk af 28 Tommer Qviksölv. Grunden til disse
Forskelligheder er denne: ved det rödglödende Jerns Varme
smelter Salpeteret, og nu skeer Forbrændingen i Salpeterets
Ilt; det mindre varme Jern er istand til at forflygtige Svov-
let, som vilde tændes, naar der var luftformig Ilt tilstede, og
som virkelig brænder med blaa Flamme i den meget fortyn-
dede Ilt, der findes i atmosphærisk Luft af 3—4 Tommers
Qviksölv-Tryk; men denne Forbrænding kan ikke forplante
sig til Kullet, formedelst den ringe derved frembragte Var-
me. Vi see altsaa heraf, at Svovlet betinger Krudtets An-
tændelse ved en lav Temperatur, og derfor en Deel af dets
Styrke.
Ogsaa Kullets Beskaffenhed har en væsentlig Indflydelse
paa det deraf tilberedte Krudts Egenskaber, og det synes for-
trinsviis at være det af det rene Træstof tilberedte Kul, der
er skikket til kraftigt og let antændeligt Krudt. Træets ex-
tractiv- og harpixagtige Stoffer, der smelte förend de forkulles,
virke udentvivl derved meget skadelig, at de danne et com-
pact Kul. Ogsaa de meget askerige Træsorter virke i dette
Tilfælde skadeligt. Hos os foretrækker man Torstetræe (Rham-
nus Frangula), Ogsaa Træets Forkulningsmaade liar en væ-
sentlig Indflydelse paa Krudtets Beskaffenhed. Jo svagere
nemlig Temperaturen har været, hvorved Træet er forkullet,
des lettere og mere porös bliver Kullet, og des hurtigere an-
tændes det deraf tilberedte Krudt.
Salpeteret bliver med Hensyn til dets övrige Anvendelse
i de senere Aar erstattet ved Natron-Salpeter, hvilket altsaa
især gjelder om Skedevands-Fabrikationen.