Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
44? Naar man derfor i det lufttomme Rum lader Krudt falde paa rödglödende Jern, saa detonerer det; er derimod Temperatu- ren betydeligt lavere, saa forputter det ikke, men Svovlet fordamper, og naar man lader saamegen Luft træde ind, at den udover et Tryk liig 3—4 Tommer Qviksölv, saa brænder Svovlet uden at Krudtet tændes, hvilket derimod vilde være Tilfældet, naar den atmosphæriske Luft ved denne Varme var under et Tryk af 28 Tommer Qviksölv. Grunden til disse Forskelligheder er denne: ved det rödglödende Jerns Varme smelter Salpeteret, og nu skeer Forbrændingen i Salpeterets Ilt; det mindre varme Jern er istand til at forflygtige Svov- let, som vilde tændes, naar der var luftformig Ilt tilstede, og som virkelig brænder med blaa Flamme i den meget fortyn- dede Ilt, der findes i atmosphærisk Luft af 3—4 Tommers Qviksölv-Tryk; men denne Forbrænding kan ikke forplante sig til Kullet, formedelst den ringe derved frembragte Var- me. Vi see altsaa heraf, at Svovlet betinger Krudtets An- tændelse ved en lav Temperatur, og derfor en Deel af dets Styrke. Ogsaa Kullets Beskaffenhed har en væsentlig Indflydelse paa det deraf tilberedte Krudts Egenskaber, og det synes for- trinsviis at være det af det rene Træstof tilberedte Kul, der er skikket til kraftigt og let antændeligt Krudt. Træets ex- tractiv- og harpixagtige Stoffer, der smelte förend de forkulles, virke udentvivl derved meget skadelig, at de danne et com- pact Kul. Ogsaa de meget askerige Træsorter virke i dette Tilfælde skadeligt. Hos os foretrækker man Torstetræe (Rham- nus Frangula), Ogsaa Træets Forkulningsmaade liar en væ- sentlig Indflydelse paa Krudtets Beskaffenhed. Jo svagere nemlig Temperaturen har været, hvorved Træet er forkullet, des lettere og mere porös bliver Kullet, og des hurtigere an- tændes det deraf tilberedte Krudt. Salpeteret bliver med Hensyn til dets övrige Anvendelse i de senere Aar erstattet ved Natron-Salpeter, hvilket altsaa især gjelder om Skedevands-Fabrikationen.