Dansk Arbejde

210 bytte. Men det er dog et lovligt stift Forlangende af en dansk Meltoldmand, at hans Landsmænd skal godkende Ønskeligheden af hele Danmarks Underkastelse under Tysk- land, blot fordi han mener derved at kunne bedre sine egne økonomiske Forhold. Selvfølgelig mener Manden det ikke alvorligt. Og det samme gælder sikkert om Hr. Kjærs Forslag angaaende 25—5O°/o Told paa Landbrugsmaskiner. Meltold-Teorien har ført dem begge paa Afveje. Men den Slags Udtalelser skurrer dog i Ørene, og Toldens Talsmænd burde afholde sig fra at slaa paa slige Strenge. De vækker derved ingen Sympati for deres Krav, selv i Kredse, der ellers staar paa samme Side i Toldspørgsmaalet. Hvad de ved Mølleriet beskæftigede Arbejdere angaar, saa formindskes disses Antal uafbrudt. En i teknisk Hen- seende tidssvarende Møllebedrift anvender nutildags saa godt som udelukkende mekanisk Arbejdskraft. Dersom en Mel- told fordyrede Brødet med den af Møllerne nævnte Sum Kr. 1.500.000, saa vilde nogle faa Kæmpemøller med en sam- let Besætning af mindre end 150 Mand kunne dække en tilsvarende Del af Forbruget. Beregnet efter Antallet af de beskæftigede Arbejdere vilde Tolden da andrage Kr. 10.000 aarligt pr. Arbejder. Men de danske Møllere vil uden Tvivl ligesom Englands Møllere og det danske Landbrug lære vedblivende at klare sig uden Toldunderstøttelse. Industriberetningen for 1910 indeholder en Del Oplysninger, som bekræfter denne Op- fattelse. Vi anfører nogle Eksempler: »Der er i Aarets Løb anlagt en Del nye Motor- Møllerier, hvoriblandt kan nævnes Taulov Mølle, hvis Virksomhed begyndte 1. Septbr. 1910. Medens det ellers i de senere Aar har været Reglen, at den ene mindre Handelsmølle efter den anden har