Dansk Arbejde

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1912

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 317

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
212 roses af Lægerne for dets høje Næringsværdi. Sikkert er det, at Børn og Voksne, der daglig spiser danske Havre- gryn, trives udmærket ved denne solide Kost. Noget lig- nende gælder om danske Byggryn, der i Modsætning til mange udenlandske Varer er fuldstændig fri for skadelige Tilsætninger. Angaaende Eksportpræmie-Systemet hersker der i store Kredse af Befolkningen megen Uklarhed. Der foreligger mange samstemmende Vidnesbyrd om, at det tyske Mel udenfor Tyskland ikke udbydes til lavere Priser end ameri- kansk, engelsk og andet Mel af tilsvarende Kvalitet. Men dersom Tyskerne nu vilde sælge os Mel med en effektiv Præmie, lad os sige 5 Mk. paa en Sæk til 20 Mk., hvad vilde der saa ske ? Danmarks 23/4 Million Melforbrugere vilde da høste saa mange Millioners Fordel ved deres Melindkøb, at de med Lethed kunde pensionere alle Møllere og samtlige de ved Mølleindustrien beskæftigede Arbejdere med det fulde Udbytte, de hidtil har haft af deres Virksomhed. Ved at tage Melprisen og Eksportpræmien hver for sig faar man fuld Klarhed over Systemets Virkninger. Noteres det om- talte Mel til 20 Mk. pr. Sæk, er der ingen Præmie, og vore hjemlige Møllere er tilfredse. Men lægger de tyske Sælgere i Toppen af hver Sæk et 5 Marks Guldstykke, samtidig med at de skriver os en Regning paa 20 Mk. pr. Sæk, saa ytrer Møllernes Protest mod Præmien sig i den Erklæring til Danmarks Forbrugere: »Melet maa I tage, men Guldstyk- kerne skal I sende Tyskerne i Hovedet igen, thi Guld- stykkerne er en Eksportpræmie.« Man hører somme Tider den Indvending mod dette Ar- gument, at naar Tyskerne først har ødelagt den danske Mølleindustri, saa skruer de Prisen i Vejret igen og skaffer sig rigelig Dækning for det tidligere Tab. Denne Forklaring hører hjemme i Daarekisten. Sætter Tyskerne Prisen op over Prisen i det aabne Verdensmarked, saa køber vi vort