Dansk Arbejde

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1912

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 317

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
232 Reklame-Præstationer. Jeg har i en tidligere Afhandling under Titlen: »Statens Anstalt for Hasardspil« underkastet hele det forløjede Lotteri-Uvæsen en indgaaende Kritik. Der vil her kun blive peget paa enkelte Punkter, som viser, hvor langt vi paa denne sørgelige Glidebane er naaede ned i Danmark. I Klasselotteriet spilledes der i 1871 paa 50,000 Lodder. Den senere Udvikling ses af følgende Tal: 1871 ................. 60,000 1875 ................. 75,000 1891................. 85,000 1894................. 100,000 1896................. 110,000 1902................. 130,000 Men for at lette Publikum Adgangen til Spillet deles Lod- derne i y2, y4 og 78 Dels Sedler. Staten omsætter nu ved Hjælp af en hel Stab af autoriserede Salgsagenter 5—6 Mil- lioner hele eller delte Lodder i Klasselotteriet til et samlet Beløb af ca. 16 Mill. Kr. om Aaret. Gennem Tusinder af gloende røde Reklameskilte, der ses rundt om i Gaderne, stimulerer Staten ihærdigt og aabenlyst Spillelidenskaben samtidig med, at de af Staten ansatte Præster og Moral- prædikanter bekæmper den. Uheldigvis føres Kampen mod Spillet med sløvede Vaaben og slappet Energi. De fleste Præster og Moralprædikanter løber ligesom Læger, Jurister, Dommere, Lærere, Redaktører og Lovgivere selv omkring med Lottensedler i Lommen. Spillelidenskaben har slaaet saa dybe Rødder, at de fleste Hjem fra Husmandens Hytte til Kongens Slot er bievne befængte med Sygdommen. Kun rent undtagelsesvis rejses der en rammende Protest mod denne farlige Landeplage. Og dog burde rettænkende Mænd og Kvinder være klar over, at Lotterispillet virker nedbrydende paa Nationens Erhvervsmoral og Sparsommelig- hedssans.