Dansk Arbejde

235 ved Hjælp af den her anvendte Anskueligheds-Undervisning, vilde Spillernes Haab om Held i Lotteriet hurtigt dale ned i Nærheden af Nulpunktet, hvor dette Haab hører hjemme. Endda staar Klasselotteriet med det mindst tilsølede Reklameskilt. Naar Spillerne hælder Kr. 100 ind i Lykke- hjulet, faar de gennemsnitligt ca. Kr. 80 tilbage igen i Form af Gevinster. Men ved Siden af Klasselotteriet har vi Koloniallotteriet, Landbrugslotteriet og Vare- og Industri- lotteriet, der hver især konkurrerer med Klasselotteriet om at hidse Spillelidenskaben i videst mulig Udstrækning. En af mine Venner viste mig for et Par Dage siden en lige modtagen Indbydelse til Købet af et Lotterilod med følgende, her efter Hukommelsen gengivne, Motivering: »Vi har tilfældigvis en Lodseddel med samme Num- mer som Deres Telefonnummer. Før vi tilbyder denne Seddel til andre, tillader vi os at forespørge, om De ikke vil gribe den Chance, som her ved et mærkværdigt Til- fælde synes at aabne sig for Dem i vor Kollektion.« Denne naive Henvendelse fremkalder et Smil hos mange af Reklame-Skrivelsens Modtagere. De indser, at enhver, der holder Telefon, er i »det mærkværdige Tilfælde«, at dele sit Nummer med et tilsvarende Nummer paa en eller anden Lotteriseddel. Men en Mængde enfoldige Personer lader sig bevislig fange paa den Slags Limpinde. Ellers vilde Reklamen ikke blive fortsat. Langt mere ondartede og for- kastelige er de under Henvisning til Statens Kontrol uaf- ladeligt gentagne løgnagtige Løfter, som f. Eks. det be- kendte: »Hvert andet Nummer udkommer i vort Lotteri med Gevinst« o. s. v. Naar en Køber betaler et Lod med Kr. 100 og til Gen- gæld faar sit Nummer trukket ud med Kr. 50, saa har han ved denne Lotteri-Forretning ikke vundet men tabt Kr. 50, og der hører megen Frækhed til at betegne de tilbagebe-