Dansk Arbejde

289 forhold. Men Tallene taler et andet Sprog. Vi havde i 1910 en samlet Indførsel af 49,8 Mill. Kg. Hvedemel. Heraf leverede Hamborg 8,3 Mill. Kg., det øvrige Tyskland 18,9 Mill. Kg. og andre Lande 22,6 Mill. Kg. Disse Tal viser, at vi ved Drøftelsen af en Meltold ej alene har at tage Hensyn ind ad til men ogsaa ud ad til. Og danske Politi- kere, der bærer Ansvaret for en sund Udvikling af vort Er- hvervsliv, vil næppe undlade at værne vort Samfund mod Føl- gerne af en letsindig Toldpolitik som den, Møllerne agiterer for. Omtrent Halvdelen af det til Danmark indførte Hvede- mel kommer fra Lande, der ikke betaler nogen Udførsels- godtgørelse, deriblandt England og Canada. I England har vi Danske fundet et aabent Marked for vor mægtigt sti- gende Eksport af Landbrugsprodukter. En Del af Englands Kolonier har gentagende med Støtte af konservative engel- ske Statsmænd anbefalet et Preference-System, der tillader den toldfri Indførsel af Smør, Flæsk og Kød etc. fra Kolo- nierne, medens der lægges Toldskatter paa andre Landes deriblandt Danmarks Agerbrugsprodukter. Vilde det være formaalstj enligt at styrke denne engelske Bevægelses Tals- mænd gennem Etableringen af en dansk Told paa det hid- til toldfri Mel? England har siden Midten af forrige Aarhundrede staaet aabent for Mel fra alle Klodens Egne. De engelske Stats- mænd har hverken blandet sig i Tysklands eller andre Landes Eksportsystemer. Desuagtet formaler Englands Møllere de 9/io Dele af Englands samlede Melforbrug. Hvorfor skulde vore danske Møllere ikke kunne klare sig i Konkurrencen med lignende Held? De politiske Forhold i England lader befrygte et told- politisk Omslag, der kan medføre store Hindringer for vor fremtidige Eksport af Landbrugsprodukter til det engelske Marked. Heldigvis har vi i de senere Aar faaet lovende Chancer for en voksende Eksport til Tyskland. 19