En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

28 Aar? Det er aftagende Befolkning, ledige Lejligheder i Aroejdei kvartererne; men den næste Virkning er Stilstand i Byggevirksom- heden — Arbejdsløshed for Murere, Tømrere, Malere osv. Og at Ondet ikke rammer Haandværkerstanden alene, men de Hand- lende paa lige saa ødelæggende Vis, viser Forholdene i de samme Bykvarterer; hvilken Detailhandler, Urtekræmmer, Værtshusholder vil man finde i disse Kvarterer, som ikke rammes haardt af Trykket paa Haandværk og Industri? Tror man, at nogen af dem vil finde Trøst for sine store Tab som Følge af Kundernes Forsvinden eller tabte Købeevne ved at faa Udsigt til nogle faa Øres ugentlig Toldbesparelse? Nej, ogsaa Handelsstanden vil blive ramt paa det føleligste af ethvert Tab, som rammer den industri* drivende Befolkning — den toldbeskyttede Industri. Landbruget og Nedsættelserne. Men heller ikke Landbruget vil paa nogen Maade blive uberørt af disse Tab. Landbruget lever i vore Dage ikke af at spise sit Smør og sit Flæsk, men af at scelge disse Frembringelser; og Kjøberne- deraf er Ikke-Landbrugerne, Byerhvervsfolkene, blandt hvilke HcUindværkerne og de Industridrivende jo er do talrigste. Disse Landbrugets Kjøbere kan bo i England eller i Danmark, og der er ingen Landbruger, som ikke forstaar, at et Tryk eller en Nedgang i Englands Industri øjeblikkelig vil fremkalde Nedgang i Forbruget og Prisfald paa dansk Smør og Flæsk. Men et Tryk paa de tilsvarende Erhverv her i Landet vil selvfølgelig frem- bringe ganske tilsvarende Resultater; thi vi er her ll/2 Million Mennesker, der skal kjøbe vor Føde, og vi anvender til Land- brugsprodukter et Beløb af 250 Mill. Kr. aarlig. Skal en Kvart- million af denne Befolkning forsvinde eller miste sin Købeevne, vil det altsaa betyde, at der kjøbes for 40—50 Mill. Kr. mindre af Landbrugsvarer her i Ijandet. Og skulde dette ikke kunne mærkes paa det danske Land- brugs Indtægtsregnskab? Jo, selvfølgelig; det vilde mærkes langt stærkere end Besparelsen ved Beskyttelsestoldens Nedsættelse. Thi det maa man jo erindre: ogsaa for Landbruget vilde disse Bespa- relser blive meget smaa. Husmanden, der deler Arbejderens og den lille Haandværkers Kaar, vilde ikke kunne opnaa* større Be- sparelser end disse ved Femtedels-Nedsættelsen af Beskyttelses- tolden, altsaa nogle faa Øre ugenlig — en Arbejdsdags ' Indtægt aarlig. Og Gaardmandens Vinding vilde kun blive nogle faa Gange større. Jeg skal her fremdrage nogle enkelte Oplysninger fra den Undersøgelse over sjællandske Brugsforeningers Regn- skaber, som jeg tidligere har hentydet til; disse Oplysninger faar deres særlige Interesse ved, at de skyldes Mænd som de nuvæ- rende Ministre, Konseilspræsident J. C. Christensen, Justitsminister Alberti og Landbrugsminister Ole Hansen. Det var Kampen mod Brændevinsskattens Forhøjelse i 1900, som kaldte disse Oplys-